Line & Sara Kjær Linnebjerg

En unik smagsoplevelse i én bid

Søstrene Line og Sara Kjær Linnebjerg afholdte åbningsdag for deres virksomhed One Grab d. 16 oktober 2021. Processen gik dog i gang lang tid før. Halvandet år før begyndte de nemlig at udvikle produkter og lægge en plan for det hele. Der var specielt meget, der skulle læses op på i forhold til regler og lovgivning inden for fødevare. For dem handlede det om at være så forberedte som muligt, og dermed ikke skulle finde ud af det hele løbende, når der også er travlt med alt muligt andet.

Line er udlært ernæringsteknolog, hvilket gør at hun kan varetage en masse af det praktiske der er, når man har med fødevare at gøre. Sara er uddannet eventkoordinator. Så hun har været rigtig meget inde over markedsføring og indretningen af deres café i Silkeborg. På den måde matcher deres kompetencer hinanden rigtig godt. De har begge en passion for iværksætteri, derfor er det ideelt, at de kan kombinere deres færdigheder, deres forskelligheder styrker dem. ”Vi har ikke altid de samme holdninger og meninger om tingene, men det styrker os.”

D. 1. september fik de nøglerne til deres lokaler i Silkeborg og lokalerne var langt fra brugbare. Der var rigtig meget arbejde, der skulle til før de kunne slå dørene op, og byde deres kunder velkommen. Selvom hverken Line eller Sara har prøvet at renovere noget før, så tog de det i stiv arm og gav sig i kast med både fuge- og malerarbejdet. De følger nemlig Pippi Langstrømpes citat: “Det har jeg aldrig prøvet før, så det kan jeg helt sikkert!“.

Både Line og Sara har altid haft en drøm om at blive selvstændige. Det at være sin egen chef og bestemme det hele, er det som tiltrak dem. De har ingen i deres familie som er selvstændige, derfor måtte de følge deres egen mavefornemmelse og udleve deres drøm. Deres uddannelser er ikke de nemmeste job at få mulighed for at arbejde selvstændigt og bestemme noget inden for. De vil gerne have muligheden for at gøre en forskel. Og det tilbyder det selvstændige liv.

”Som selvstændig er det dit eget ansvar, gør du det godt, er det kredit til dig selv, gør du det til gengæld dårligt, er det ris til egen røv.” Line fortæller, at arbejdet som ernæringsteknolog godt kan blive meget ensformigt, det gør den selvstændige levevej ikke og så tiltaler et 8-16 job ikke nogen af søstrene. Så den selvstændige levevej er ideel for dem.

Line & Sara Kjær Linnebjerg | Startup Central

One Grab

One Grab tilbyder smagsoplevelser i én bid. Lines og Saras appetizere forholder sig for nu inden for det søde køkken, dvs. cookies, popcorn, kager osv. De har i tankerne at åbne op for det salte køkken, lave noget brunch inspireret og jule appetizere. Men disse kommer løbende, da de ikke vil gå ned på kvaliteten. Alt bliver afprøvet og ingredienserne bliver nøje udvalgt, så de lever op til Lines og Saras høje standarder. ”Hellere et lille sortiment og så en høj kvalitet.”

Ingen af dem har prøvet at være selvstændige eller arbejde med samme koncept som One Grab. Derfor er alt nyt for dem og der er nye rutiner, som de skal vænne sig til.

Line og Sara ville ikke bare starte deres selvstændige drøm med hvad som helst, ”det skulle være anderledes, noget som ikke er set før.” Til Lines svendegilde i 2017 lavede hun disse små hapsere, som var et kæmpe hit blandt gæsterne. Det blev startskuddet for One Grabs koncept. Med små lækre bider af euforiserende smagsoplevelser blev One Grab til. Med One Grab konceptet får man lov til at smage en masse forskellige ting, inden man bliver for mæt.

Fremtiden

One Grab får allerede nu stor opbakning på SoMe, som de er rigtig taknemmelige for. Der er dog stadig ikke mange, som ved at de eksisterer endnu, det er derfor også det, som de arbejder intenst på. ”Vi ligger ikke på strøget i Silkeborg, men på en sidegade til strøget. Derfor skal der mere til for at få folk ind.”

De folk der har vejledt Sara og Line har fokuseret meget på, at det er en hård branche de går ind i, det har ikke været den største motivationsfaktor, men de har en drøm, og de vil hellere bruge deres opsparing på den end bare at have den liggende. ”Vi vil hellere prøve det af nu, end at fortryde det senere.”

Drømmen er at kunne leve af det og få en god løn. Så er der selvfølgelig også planer om at skabe flere smagsoplevelser, blandet andet inden for det salte køkken.

Et par gode råd fra Line og Sara

Der er mange ting, som man ikke ved, men som man skal have styr på. Inden for fødevare er der super mange ting, som man skal have styr på, inden man kan gå i gang, dertil er der rigtig mange termer, som man også skal holde sig opdateret på. Så Lines og Saras første råd er at være forberedt og sætte sig ind i tingene.

Andet råd er, at man bare skal springe ud i det. Når forarbejdet er i orden, så er tiden inde til at kaste sig ud i det.

Det har Startup Central hjulpet One Grab med

Når man aldrig har startet selvstændigt før, så er der mange ting, som man skal have styr på og der er rigtig mange ting, som man ikke ved. Her er iværksætter råd alfaomega. Og da Line og Sara er helt nye i branchen og ikke har et netværk at kunne støtte sig op ad, så har de haft brug for en masse sparring.

”Man mangler ofte nogen, man kan spørge om hjælp til, uden at betale en masse. Eksempelvis revisorer og advokater. Bare at kunne ringe ind, uden at føle at man er til besvær.” Det kan man hos Startup Central og det er det, som Line og Sara har benyttet sig af. Her er man aldrig til besvær, teamet i Startup Central og vores coaches er mere end glade for at hjælpe. ”Man får hurtigt et svar.” Hvilket er super vigtigt, da man har meget at se til i sin virksomhed, så det man har brug for er et hurtigt svar på ens spørgsmål, så man kan komme videre i teksten.

Line og Sara har udover sparring fra vores coaches. Talt meget med Anders, når der har været en frustration, som skulle afklares. ”Anders har altid været behjælpelig og givet nogle guidelines til at løse problemet.”

Derudover har de gjort brug af vores samarbejdspartnere, da budgettet er stramt, er det godt at kunne spare nogle penge. ”Der er en masse penge at spare her.”

Følg Lines og Saras iværksætterrejse

I Startup Central elsker vi Lines og Saras mentalitet omkring bare at kaste sig ud i det, selvom man ikke har prøvet det før. Pippi Langstrømpes citat: “Det har jeg aldrig prøvet før, så det kan jeg helt sikkert!“ gennemsyrer Lines og Saras fremgangsmåde, de er nogle seje kvinder, som ikke lader sig slå ud af noget som helst. De har en drøm og en passion, som de går stærkt efter.

Vi glæder os rigtig meget til at se, hvad deres fremtid byder på. og

Du kan følge dem på deres hjemmeside, Facebook og Instagram.

Læs mere

Ønsker du mere information om, hvordan Startup Central kan hjælpe dig, kan du læse mere om os her og kontakte os på telefon: +45 29 29 01 13 eller mail: kontakt@startupcentral.dk.