Lars Düwel

Just do it and don’t overdo it

Lars Düwel har en lang baggrund inden for journalistik. Hans arbejde har taget ham mange steder, lige fra at være bosat i Grønland, til at være freelancer for Dagbladet Børsen på Fanø. Efter at have boet på Fanø i to år lukkede landet ned. Coronakrisen satte ind, og der var derfor ikke særlig meget freelancearbejde at rive i. Der var behov for at tænke i nye baner. For Lars betød det, at han ville prøve noget andet, denne gang skulle det være mindre ”fast”, hver dag skulle kunne variere.

På grund af corona krisen og den usikre fremtid tænkte han, at han blev nødt til at gøre noget for at hjælpe et presset erhvervsliv på øen. Han kom på den idé at lave et online bankospil. Pengene for at deltage i bankospillet blev omsat til gavekort til øens butikker og restauranter, som fungerede som præmier i bankospillet, der blev afviklet over Facebook Live.

Og da Lars er en del af bestyrelsen i Strien, det lokale kultur- og forsamlingshus på Fanø, så var det oplagt, at kulturhuset blev afsender på bankospillet. Det hele gik løs, helt primitivt på Facebook og der blev solgt for 50.000 kr. plader, som Fanøs erhvervsliv kunne nyde godt af. Grundet det støttende budskab, var der folk helt fra Grønland og andre dele af landet, som spillede med og Lars fik en masse god respons efterfølgende. Normalt forbandt folk banko med dårlig kaffe og vrissende, ældre folk i et forsamlingshus. Men denne live kunne noget andet og fangede derfor en helt anden målgruppe.

Efter denne succesfulde oplevelse begyndte Lars’ iværksætterrejse. Han brugte en måned på at tillære sig den tekniske kunnen i at afvikle en professionel udsendelse på Facebook- eller YouTube Live med flere kameravinkler, mikrofoner og grafik. Da corona krisen blusede allermest d. 11. maj 2020 startede han så WestStream og fik sin første kunde, nemlig fodboldklubben AGF der skulle have deres første træning efter corona krisen livestreamet. Lars fandt ud af, at livestreamede udsendelser især kan noget, når seerne får en følelse af at blive talt med og ikke bare til, som i en normal udsendelse.

Det fede ved livestream er, at det er seerne der er i centrum, journalisten er skiftet ud med seerne, så det er dem, som stiller spørgsmålene.

Lars havde egentlig længe haft en trang til at skabe noget selv. Som han siger: ”Det gør en kæmpe forskel, at man har et produkt, man er glad for og kan stå inde for, et produkt man er stolt over”. Dette tilbyder WestStream.

Gode råd

Der gik ikke længe før Lars skulle lave den første livestream. Hans erfaring fra denne er også hans gode råd til andre iværksættere. Nemlig at blive ekspert inden for det område du arbejder med. Find ud af hvor det kan gå galt og hvor det hele bare spiller. Man skal så at sige bulletproofe sit produkt. ”Sæt dig ind i dit stof og bliv ekspert – prøv det af og hvis det ikke går, så lad vær med at blive flov over det. Lær af det, og prøv igen!” dette er Lars’ gode råd. 3 yderligere råd Lars gerne vil viderebringe, er at man skal stå ved, når man er ekspert på et område og ikke lægge skjul på det. Man skal lade være med at besværliggøre det. Det handler om at gøre sig nogle erfaringer. Afslutningsvis siger han, at det er vigtigt at have styr på bogholderiet fra start.

Lars’ succes

Overordnet vil Lars sige, at hans succes ligger i, at han tog springet til at blive iværksætter, og så er han super stolt over at have startet det hele på kun 1 år. Derudover er folk begyndt at henvende sig til ham, uden at han har været i kontakt med dem først, de har selv fundet ham og vil arbejde med ham. ”Det er en mega anerkendelse og en fed fornemmelse!” fortæller han.

Startup Central har hjulpet Lars med

Lars har taget Startup Centrals samarbejdspartnere i brug, blandt andet har han få et benzinkort, som gør de lange ture på landevejene billigere. Han fortæller, at det er de mange rabatter og både overblikket og indblikket i, hvad man skal bruge som selvstændig der tiltrak ham til Startup Central.

Lars er meget socialt anlagt, men har desværre ikke brugt så meget tid på Startup Lounge, blandt andet fordi det flyver afsted med WestStream, så der er bare ikke tid til det.

Lars afslutter med at sige, at vi skal hylde iværksætterne. Vi kan ikke alle drømme om en fast stilling med 37 timers arbejde, fuld pension og frokostordning, for vi ser ind i et arbejdsmarked, der er langt mere abrupt end tidligere. Vi bliver nødt til selv at skabe nogle stillinger. Derudover råber han alle iværksætterne op, de skal være stolte af at være selvstændige. De har taget et valg, de har fået den bedste chef i verden, nemlig dem selv, og de skal være stolte af deres beslutning. Folk kan have en tilgang til, at man har valgt at blive selvstændig, fordi det rigtige job ikke lige var der. Intet kunne være mere forkert! ”Hvis du har lysten og gejsten til at starte noget selv, så tro på det, invester tiden og arbejdskræfterne. Tænk på dine successer, når det bliver hårdt og vær klar over, at det tager tid at manifestere sig.”

Følg Lars' iværksætterrejse

Er du lige så interesseret i at se hvad fremtiden bringer for Lars, så kan du følge med i hans iværksætterrejse på hans Facebook side og hjemmeside.

Læs mere

Ønsker du mere information om, hvordan Startup Central kan hjælpe dig, kan du læse mere om os her og kontakte os på telefon: +45 29 29 01 13 eller mail: info@startupcentral.dk.

Modtag uvurderlige nyheder og viden

Ved tilmelding af nyhedsbrevet accepterer du, at vi må sende dig nyhedsbreve med informationer omkring Startup Central samt tilbud. Du kan til enhver tid tilbagekalde samtykket.