Casper Hessellund

Hårdt arbejde skaber resultater, hvis man er tålmodig

Da Casper Hessellund startede i praktik hos et bureau og derefter blev ansat i et andet, så han hvor stor en værdiskabelse arbejdet gav. Dog var der nogle ting, som han ville gøre anderledes, blandt andet mere fokus på kundekontakt og kundeoplevelse. Under hans praktikforløb og senere ansættelse, fandt han ud af, at ved at være iværksætter, ville han få muligheden for at arbejde på sin egen måde og på de tidspunkter han ønskede. Derfor besluttede han sig for at blive iværksætter, som han nu har været de sidste 7 år.

Casper startede ud som personlig træner, men efter et par år fandt han ud af, at der skulle ske noget nyt. Han ville stadig være selvstændig, men der skulle være mere fleksibilitet. Som personlig træner var det primært gennem Google, han fik sine kunder, derfor tænkte han; ”det må jeg kunne hjælpe andre med”. I takt med, at interessen for online marketing blev større, besluttede han sig for, i maj 2019, at gå all in som Adwords Specialist, der skræddersyer løsninger til store e-commerce webshops både i Danmark og i udlandet. Dette har givet Casper mulighed for at være mere fleksibel, så han kan arbejde fra hvor end han er, så længe han har computer og internet.

Casper har blandt andet hjulpet og hjælper stadig Hobbii, Trendhim og Watery. Han er 100% specialiseret i Google Ads, men har også et stort kendskab til områder der relaterer til Google Ads, såsom Facebook Ads, SEO og e-mail marketing. Men det er ikke en service han tilbyder. Han henviser hellere til en af hans samarbejdspartnere, som er specialiseret på det område. Casper tilbyder derimod hjælp til strategi, eksekvering, oplæring og undervisning af Google Ads. Som han siger: ”Man kan ikke være god til det hele”, derfor må man overlade andre områder til andre specialister. Et stort fokus i Adwords Specialist er kunden, ”man skal være on location. Jeg er ikke bare en ekstern konsulent hos min kunder, jeg opfattes mere som en deltidsansat.”

MasterClass

Casper har lavet en MasterClass, hvor alle har mulighed for at ansøge om optagelse. Den henvender sig til alle, der ønsker at mestre Google Ads. Alle er velkomne. Måske vil du gerne opkvalificere dig, eller din virksomhed ønsker at kompetencerne skal forblive internt i virksomheden, i stedet for at hyre eksterne konsulenter ind. Det kan også være at du gerne vil tilbyde dig, som konsulent på området og derfor skal bruge kompetencerne.

”Alle kan lære det.” Google Ads behøver slet ikke at være så kompliceret, som det bliver gjort til. Alle kan lære det. Det er derfor din mulighed for at spare penge, så alt vil fremover foregå internt i virksomheden, muligvis med sparring og rådgivning fra en konsulent eller et bureau.

Casper har selv udarbejdet forløbet, på baggrund af sine over 7 års specialiseret erfaring med større virksomheder og brands. Du vil få det fulde indblik i, hvordan det er Casper selv gør brug af Google Ads og hvordan han hjælper andre virksomheder. Ydermere vil du få adgang til alle sheets, alle step by step guides i opsætning, løbende optimering og analyse/rapport, samt meget mere. En gang hver anden uge vil der som en start være live Q/A sessions i et lukket community.

Hele grunden (ideen med at) Casper lavede denne MasterClass var for at give lidt igen. Han vil gerne hjælpe til at der kommer mere fokus på Google Ads, og at man får de rette kompetencer til at løse opgaven.

Personligt mål

Caspers største mål er blevet til virkelighed, ved at han er blevet iværksætter med virksomheden Adwords Specialist. ”Kombinationen af frihed og fleksibilitet - På mine præmisser og tid.”

At være iværksætter har åbnet op for muligheden for at gøre, hvad man vil, satse mere og prøve ting af. Det er ikke alle arbejdspladser, som giver mulighed for, at man kan udvikle sig lige så meget, som når man er iværksætter. ”Nu har jeg mulighed for at tage på work aways, træne og spille padeltennis midt på dagen, rejse mere og skabe relationer og netværke mere.”

Gode råd fra Casper

”Det bedste råd jeg kan give, er at finde noget du har interesse i, så vil arbejdet være drevet af passion.” På den måde vil det ikke føles som arbejde, det vil mere være en glæde. Passionen vil skabe en masse frihed.

Din motivationsfaktor for at være iværksætter, skal ikke kun være drevet af et økonomisk aspekt. Det er din passion, som skal være drivkraften. Er motivationsfaktoren penge, vil man måske ikke føle at man tjener penge hurtigt nok og så giver man op. Eller måske tjener man en masse penge, og så er motivationen for det videre arbejde med virksomheden, sluppet op. Dog skal penge ikke undervurderes, da det også giver en frihed og fleksibilitet. Det vigtigste er blot at det ikke er det eneste fokus.

”Aldrig hvil på laurbærrene.” Hvis man knokler nok, så skal det nok give igen. Man skal ikke stoppe det hårde arbejde, man skal blive ved, også selvom det ikke altid ser lyst ud. I sidste ende vil det hele lykkedes.

Casper fortæller om Startup Central

Casper er coach hos Startup Central. Det blev han fordi han har en kammerat, som er medlem hos Startup Central. Den vej igennem fandt han ud af, hvad Startup Central er for en størrelse. Grunden til at han blev coach var, at han elsker at hjælpe andre og her var muligheden for at give igen. Muligheden for at give lidt tilbage til karmabanken. ”Man skal give mere end man tager, så kan man kun være positiv i sidste ende.”

Derudover så mener Casper, at konceptet er skide godt. Der er en stor værdi i, at man får rådgivning, sparring, samarbejdspartnere og netværk. Man får et netværk, hvor man kan sparre med folk, som er på samme rejse som en selv. Det er et fællesskab, et community som man bliver en del af. Man får mulighed for at mødes med ligesindede, og se op til andre iværksættere, som allerede har skabt succeser. På den måde kan man få et peg om, at det rent faktisk kan lykkedes. Der har generelt været en mentalitet om, at selvstændige knokler og ikke tjener penge. Men sådan behøves det ikke at være. At sparre med ligesindede iværksættere i Startup Centrals netværk, kan være et springbræt til at se, at det ikke behøver at være sådan.

Følg Caspers iværksætterrejse

Er du blevet nysgerrig på Casper Hessellund og hans MasterClass, så kan du følge med i hans udvikling på hans hjemmeside. Her kan du også følge med i de mange som han hjælper og som tager MasterClass'en og bliver til eksperter selv.

Læs mere

Ønsker du mere information om, hvordan Startup Central kan hjælpe dig, kan du læse mere om os her og kontakte os på telefon: +45 29 29 01 13 eller mail: info@startupcentral.dk.

Modtag uvurderlige nyheder og viden

Ved tilmelding af nyhedsbrevet accepterer du, at vi må sende dig nyhedsbreve med informationer omkring Startup Central samt tilbud. Du kan til enhver tid tilbagekalde samtykket.