Pitch

Startup Wiki, din iværksætter ordbog | Startup Central

Hvad er en Pitch?

Et pitch er en ultrakort salgstale, hvor man får chancen for at give et godt førstehåndsindtryk og få solgt sit produkt. Et godt pitch kan være billetten til at komme videre i dialogen med modtageren. Et pitch skal være kort og godt, hvor man får modtageren til at tænke ”jeg vil høre mere”. Et pitch kan bruges til at sælge et produkt, søge en investor eller sælge sig til ind til et job.

Et pitch skal kunne svare på 4 punkter:

  • Hvem er du?
  • Hvad vil du?
  • Hvad dit produkt eller din idé kan bedre end andres?
  • Hvad får modtageren ud af at lytte videre til dig?

Der findes 3 forskellige former for pitch, henholdsvis elevator-pitchet, engagement-pitchet og NABC-pitchet.

Elevator-pitchet svarer kort og godt på:

  • Hvem du er?
  • Hvad du laver?
  • Hvad du vil?
  • Hvad modtageren får af værdi?

Navnet elevator-pitch kommer af, at dit budskab skal kunne fortælles og fanges af modtageren inden for den tid, det tager at køre en etage op i en elevator. Der er altså tale om 30-45 sekunder.

Engagement-pitchet handler om at gøre modtageren nysgerrig, og vække modtagerens ubevidste behov. Man skal kunne engagere modtageren gennem aha-oplevelser. Skal man lave en engagement-pitch kan følgende 3 trin følges:

  • Find ud af hvilken viden, der har topværdi for din målgruppe.
  • Pitch, at du netop ligger inde med denne unikke viden.
  • Kommuniker, at du kan løse deres problem og opfylde deres behov.

Et engagement-pitch kan være relevant at anvende til messer, e-mailmarketing, nyhedsmedier og sociale medier.

NABC-pitchet er en længere salgstale end elevator-pitchet. Dette pitch egner sig til folk der søger investering og funding, og kendes fra DR-programmet Løvens Hule. Dette pitch vil vare omkring 4-8 minutter, men der skal stadig være fokus på at det skal være kortfattet og kun det vigtigste og nødvendige nævnes. Navnet NABC står for Need, Approach, Benefits og Competition. Denne slags pitch skal derfor være bygget op på:

  • Hvad er modtagerens behov?
  • Hvad går ideen ud på?
  • Hvad er effekten og hvordan får man gavn af ideen?
  • Hvad gør, at du er bedre end konkurrenterne?

Pitch Deck

Et pitch deck er en oversigt over din pitch og de vigtige elementer i din virksomhed, den sikrer at du kan holde den røde tråd og ikke mister overblikket når du pitcher..

Vi har udarbejdet et pitch deck du kan bruge til din næste pitch.

 

Læs bloggen om pitch deck her.

Modtag uvurderlige nyheder og viden

Ved tilmelding af nyhedsbrevet accepterer du, at vi må sende dig nyhedsbreve med informationer omkring Startup Central samt tilbud. Du kan til enhver tid tilbagekalde samtykket.