Likviditetsbudget

Hvad er et likviditetsbudget?
Et likviditetsbudget forveksler mange med et driftsbudget, men et likviditetsbudget er til for at styrke dine fremtidshandlinger ud fra et økonomisk aspekt. Et likviditetsbudget er kendetegnet ved at udgifter og indtægter fremgår den måned de bliver betalt i. Hvis en faktura skal betales inden for tidsrummet 1. maj plus 30 dage, vil denne faktura fremgå i juni måned i likviditetsbudgettet.
Det handler om, at du skal kende din nuværende og fremtidige kassebeholdning. På den måde vil du hver måned vide om du har fået nok indtægter til at dække dine udgifter. Likviditetsbudget vil give dig et indblik i om din virksomhed har en god eller dårlig likviditet – om virksomheden er god til at betale sine kortsigtede udgifter eller dårlig til at betale sine kortsigtede udgifter.
Oplever du, at der i flere måneder har været en dårlig likviditet, kan du rette op på det på flere måder. Du kan blandt andet skære ned på dine udgifter, hvis dette ikke er muligt, kan du søge om at forøge din kassekredit, eller forsøge at få en højere indtjening.
Vi anbefaler at du kontakter en af vores coaches, da det ikke altid kan være nemt at gennemskue hvilke beløb der skal være i dette budget. Her er et par af vores coaches med ekspertise på området: Camilla Nyvang, Frederik Sandgrav, Diana Ahmad, Martin W. B. Kristensen.
Bliv en del af vores iværksætternetværk for 0 kr.