Faktura

Hvad er en faktura?
En faktura er en kvittering/regning, som du sender til kunden og eller virksomheden, når de har foretaget et køb hos dig.
Fakturaen indeholder forskellige informationer om købet, heriblandt pris, købsdato, CVR-nummer, hvordan betalingen skal foregå eller har foregået, ofte vil der være et indbetalingskort osv. Den fungerer som et bevis på, at en handel har fundet sted. De fleste regnskabsprogrammer har en faktura funktion indbygget, for at gøre det så nemt som muligt at sende fakturaer.
Lovkrav
Det er vigtigt at nedenstående krav bliver overholdt, da du ellers vil kunne risikere at få problemer med SKAT.
- Der skal altid laves to fakturaer på et køb, en til kunden og den anden til virksomheden.
- Virksomheder som er omfattet af momsreglerne skal, udstede en faktura enten som almindelig faktura eller som kassebon.
- Der er en opbevaringspligt fra virksomhedens side af fakturaerne i 5 år.
- Faktura numrene skal altid være forløbende, eksempelvis fakturaen efter nummer 100 skal være nummereret 101.
Faktura indeholder
- CVR-nummer eller SE-nr.
- Beskrivelse af varen.
- Antal varer.
- Pris – både på den enkelte vare og samlet.
- Eventuelle prisnedsat og rabatter.
- Momsgrundlaget, prisen på varens uden moms.
- Gældende momssats.
- Momsbeløber af samlet pris.
- Samlet beløb at betale.