ERP

Hvad er ERP
ERP står for enterprise ressource planning, som på dansk betyder ressourceplanlægning for virksomheder.
Det er et IT- system, som kobler en virksomheds arbejdsområder i et fælles system. Et ERP-system kan varetage flere ting som: økonomi, ordre, lager, produktion, kundestyring, personale, e-handel og meget mere. Man kan altså med et ERP-system samle og dele data, fra flere afdelinger i en virksomhed. Når så mange områder kan samles i ét system, kan det spare virksomheden for en masse administrativt arbejde.
Derudover giver systemet et godt overblik, på tværs af afdelinger i virksomheden og alle afdelingerne har adgang til nødvendige data.
Et ERP-system kan godt være dyrt, hvilket må være den største ulempe ved det. For nogle virksomheder kan det derfor give bedre mening at anvende andre systemer, som også kan medvirke til overblik, men ikke er lige så omfattende som et ERP-system. Det kan fx være et regnskabsprogram (Dinero eller e-conomic), som evt. kan tale sammen med andre programmer, så de sammen kan give et større overblik.
Vi har flere forskellige partere som tilbyder en billigere udgave af ERP systemet.