Erhvervskonto

Startup Wiki, din iværksætter ordbog | Startup Central
<div class='container'>

Hvad er en erhvervskonto?

En erhvervskonto er en virksomheds bankkonto, hvor alt den økonomiske aktivitet i virksomheden kører over.

De fleste banker kræver, at man har en erhvervskonto, som overholder nogle regler for at bekæmpe hvidvask.

Med en erhvervskonto skaber man også gennemsigtighed i de overførsler, der vil være mellem din virksomhed og din private økonomi. Der er ikke nogle juridiske krav til, at en enkeltmandsvirksomhed har en erhvervskonto, men som nævnt vil mange banker kræve det. Det er til gengæld et krav at have en erhvervskonto, hvis man driver et anparts- eller aktieselskab.

Har man en erhvervskonto gør man det nemmere for sig selv, fordi man får adskilt sin private økonomi fra sin virksomhedsøkonomi. Er kontoerne adskilt, kan det nemlig være mere overskueligt af afregne moms og lignende.

Det kræver, at man har et CVR-nummer for at man kan få en erhvervskonto, det er dog ikke alle, der bliver godkendt af banken til at få en erhvervskonto. Det er desuden heller ikke gratis at have en erhvervskonto, det kan koste op til 5.000 kr. i oprettelse og derudover op til 450 kr. om måneden.

Ønsker man at få en erhvervskonto skal man være opmærksom på, at banken har en masse krav, som varierer fra bank til bank. Der vil eksempelvis være krav til at man skal validere sin identitet og virksomhed samt have en forståelse af sin virksomheds forretningsplan og budget.

Hent vores 4 hacks til at få en erhvervskonto
</div>

Modtag uvurderlige nyheder og viden

Få de seneste nyheder fra Startup Central og hold dig opdateret på, hvad der sker i iværksættermiljøet.