CEO

CEO er en forkortelse af Chief Executive Officer, hvis man skulle ”oversætte” denne titel til dansk, vil det svare til den administrerende direktør i virksomheden. Det er altså en af de højeste stillinger i en virksomhed, kun overgået af bestyrelsen. Bestyrelsen er den som CEO’en rapporterer til.

I startups er CEO som regel også stifteren af virksomheden, altså den person som kom på idéen og har bygget virksomheden op fra bunden.

Hvad er CEO’ens funktion?

En CEO har til opgave at lede en virksomhed. Oftest foregår dette på et strategisk niveau, hvorved de primære opgaver er vision, mål og strategi. CEO’en har ofte det endelig ord inden for økonomi, investering og strategi.

Overordnet arbejder en CEO med

  • Kommunikationen mellem virksomheden og dens interessenter, det kunne være, regeringen, aktionærer eller det offentlige.
  • Ledelse og evaluering af den øvrige topledelse.
  • Holder overblikket over konkurrenterne pĂĄ markedet og kigger efter vækstmuligheder.
  • Udvikler virksomhedens kort- og langsigtede strategi, samt udvikler og implementere virksomhedens vision og mission.
  • Holder overblik over mulige risici.
  • Udarbejder strategier og sikrer at virksomheden arbejder i overensstemmelse med strategien.

Kompetencer hos CEO

En CEO skal have mange kompetencer, kompetencer som breder vidt, da det ikke kun er ét område i virksomheden CEO’en skal have overblik over.

En CEO skal derfor have kompetencer i at:

  • Holde overblikket og have mange bolde i luften pĂĄ en gang.
  • Tage hurtige beslutninger.
  • Besidde retfærdighed og ydmyghed.
  • Være en god kommunikator.
  • Vedligeholde relationer og benytte sig af netværk.
  • Vurdere risici.
  • Reflektere og erfare sig.
  • Lederevner – motiverende.

For at få stillingen som CEO skal man have en længerevarende uddannelse: bachelorgrad, kandidatgrad, MBA eller HD. Mange års erfaring med ledelse og en indsigt i branchen, også kaldet indsigt i vækstpotentialet.

Modtag uvurderlige nyheder og viden

Ved tilmelding af nyhedsbrevet accepterer du, at vi må sende dig nyhedsbreve med informationer omkring Startup Central samt tilbud. Du kan til enhver tid tilbagekalde samtykket.