Propiu Klientplatform, der giver dig ro og overblik
Propiu er et system til håndtering af klienter indenfor mange brancher, fx: personlig træning, psykologi, coaching, kostvejledning og lignende. Ved at automatisere opgaver som trænings- og kostprogrammer, kundeforløb, fakturering, booking og journaliseringer, frigør Propiu tid og ressourcer, så du kan fokusere på dine kernekompetencer og dine klienters behov. Vores klient dashboard giver dig det fulde overblik.
Propiu muliggør også en mere effektiv kommunikation mellem dig og dine klienter gennem sikrede beskeder og dokumentdeling. Klienter kan have adgang til deres egne data og planer via vores klient app.
Du kan skræddersy spørgeskemaer og målsætninger for at opnå de bedste resultater for dine klienter.
En af de vigtigste faktorer for enhver virksomhedsejer i dag er at sikre klienternes fortrolighed og overholde GDPR-reglerne. Propiu kan hjælpe med at opfylde disse krav ved at give behandlere kontrol over adgangen til klientdata og beskyttelse af personlige oplysninger.
For personlige trænere kan systemet hjælpe med at organisere og optimere deres tidsplaner og forbedre deres effektivitet i forhold til at nå klienternes mål. Psykologer kan bruge systemet til at følge deres klienters fremskridt og hjælpe dem med at nå deres behandlingsmål. Kostvejledere kan udvikle kostplaner og spore klienternes fremskridt på en mere struktureret måde.
Uanset om du arbejder som personlig træner, psykolog, kostvejleder eller en anden type behandler, kan vores system til håndtering af klienter hjælpe dig med at opnå bedre resultater for dine klienter og samtidig lette arbejdsbyrden og forbedre kommunikationen.
Team Propiu
Hvem står bag?
Bag Propiu står, de to stiftere, Brian Nielsen og Allan Friis.
Vi har tidligere udviklet et system kun til personlige og online trænere. Det hedder FlowFit.
Nu har vi samlet alt det bedste fra FlowFit + en masse andet lækkert til Propiu, hvor du har mulighed for at skræddersy dit indhold og dermed dine forløb i langt højere grad end man kunne i FlowFit.
Brians baggrund er i fitnessmiljøet, hvor han har arbejdet som træner siden 2010. Allan har også arbejdet lidt med fysisk træning, og er uddannet mastercoach med indsigt i hvordan coaches arbejder.
Vi var naturligvis ikke kommet nogen vegne uden et super stærkt team, som har hjulpet os med at føre vores idéer, og jer kunders feedback, ud i livet. Du kan læse mere på vores website.
Hvorfor har vi lavet Propiu?
Med Propiu har vi samlet alt det bedste vi lærte fra vores tid med FlowFit og mere til. Vi har først og fremmest fokus på at skabe det, som vi kalder “det gode klientforløb”.
Det kan du gennem Propiu ved at skræddersy indholdet til lige netop den type forløb du kører.
Og så vil vi gøre det nemt og overskueligt at drive din forretning ved at samle alt et sted.
Vi vil altså være mere end det klassiske bookingsystem.
Hos os kan du løbende følge din klients fremgang via spørgeskemaer du selv bygger, via målsætninger du selv sætter på jeres forløb – og meget mere.
Hvorfor benytte Propiu?
Propiu er en dansk udviklet, supporteret og gennemtestet software med et fantastisk kundeorienteret team bag.
Vi tager os godt af dig og sikrer, at du føler dig tryg i brugen fra starten af. Selvom du kan logge ind og begynde at bruge vores platform alene, vil vi gerne være der for dig, når du har brug for hjælp eller vejledning. Vores kunders tilfredshed er vores største prioritet, og vi vil gøre alt, hvad vi kan, for at du føler dig godt tilpas med vores service.
Hvad drømmer vi om?
Med Propiu drømmer vi om at skabe den foretrukne software til alle, der arbejder med klientforløb. Vi vil gøre det med fokus på “det gode klientforløb”, så klienterne føler sig set og hørt undervejs i jeres forløb, og vi vil gøre det så nemt, så brugervenligt og så overskueligt for dig at kunne yde en god service til dine klienter og samtidig give dig ro i maven med vished om, at du har overblikket over din forretning og dine klienter. Kan du sige “ja” til en eller flere af disse, så er Propiu formentlig noget for dig:
Du lever af at formidle din viden og/eller kunnen videre til mennesker, som ønsker at arbejde med deres mentale eller fysiske form
Du finder det vigtigt at det er din klient, der er i højsædet, og du ved at det du kan, gør en særlig forskel i din klients liv.
Du værdsætter det personlige og kvalitetsbevidste samarbejde, og du finder det vigtigt at skabe det trygge rum, hvad end du arbejder fysisk eller online med dine klienter
Du har individuelle forløb og/eller gruppeforløb, men har behov for nemt at tilpasse dine forløb så det hele tiden er den enkelte deltager, der er i fokus.

Flere samarbejdspartnere du måske kan bruge
-
Op imod 50% rabat
-
10% rabat
-
Spar 5.000 kr over 24 mdr.
-
20 % rabat