Hvad kan jeg hjælpe dig med?
Som jurist kan jeg hjælpe dig med juridiske overvejelser og problematikker inden for mit fagområde. Det er alt inden for:
- ansættelsesret og direktørforhold
- aftaleindgåelse
- handelsbetingelser
- konsulent-/freelancekontrakter
- markedsføringsret og
- persondataret (GDPR)
Som uddannet mentor tilbyder jeg samtaler, hvor vi sammen finder praktiske løsninger på dine udfordringer.
Vi åbner op for nye perspektiver og muligheder og undersøger, hvordan du kan handle og træffe et for dig godt valg. Du kan have brug for mentoring om start-up/iværksætteri, fravalg af det ordinære karrierejob, identitetskrise, konflikthåndtering, ledelse – af dig selv og af andre, forhandling, mindset m.m.
Min profil
Min største passion er samtaler med andre mennesker, fordi jeg oplever stor glæde ved, at jeg igennem samtale kan hjælpe og gøre en forskel. Efter familien fulgte med min mands job til Dubai, har jeg dyrket mine passioner på min egen måde og startet som selvstændig juridisk rådgiver og mentor, hvor jeg kombinerer mine kompetencer, personlighed og viden.
Jeg er uddannet jurist og har 5+ års erfaring som advokat, senest hos et af Danmarks største advokatfirmaer. Som advokat / jurist er jeg trænet i at sætte mig ind i vidt forskellige brancher og kommercielle forhold samt skabe helhedsorienterede løsninger, hvor der tages stilling til strategi, taktik mv. August 2022 opnår jeg certificering som livs- og vidensmentor – altså dokumentation for mit faglige mentorfundament som inkluderer 200 timers praksiserfaring. Uddannelsen er forankret i forsknings- og evidensbaseret teori inden for mentorering, herunder i vejlednings- og læringsteori, psykologi og mindset samt coachingteorier i en systemisk kontekst. Hos mig foregår samtaler online, men til gengæld altid uformelt og du bliver mødt præcis, hvor du er.