Peter

Peter Klit

Salg, marketing & forretningsudvikling

Som person er jeg motiveret af at skabe og bygge, og elsker at hjælpe andre og lære fra mig. Jeg har coaching-erfaring fra Forsikringsbranchen og CBS's inkubator; Copenhagen School of Entrepreneurship, hvor jeg har hjulpet flere startups med coaching indenfor salg & kommunikation.

Skulle jeg beskrive min profil med ét ord, ville det blive alsidig. Med udspring i restaurationsbranchen gik jeg fra at være afrydder til General Manager på en natklub i indre by, i en alder af 21 år, med ansvaret for omkring 40 medarbejdere.

Efter at have sagt farvel til natklubmiljøet påbegyndte jeg mine universitetsstudier med en HA. Almen ved Roskilde Universitet, og blev i den forbindelse ansat i Nykredit som Salgskonsulent, Salgscoach og afslutningsvist Teamkoordinator, hvor jeg agerede mellemleder i en afdeling med 60+ salgskonsulenter.

 

Efter omkring 2 år i Nykredit medstiftede jeg start dec. 2018 Nordic Social, hvor jeg i dag bruger langt størstedelen af mine vågne timer i rollen som COO. På kontoret tæller vi i dag 4 fuldtidsansatte, 4 deltidsansatte og en håndfuld super-seje praktikanter.

Nordic Social har givet mig en solid erfaring med iværksætteri, forretningsudvikling samt ledelse & HR. Gennem tiden har jeg med mit team haft fornøjelsen af at have hjælpe flere virksomheder med at udvikle sociale mediestrategier, samt at eksekvere på disse, hvilket har givet mig et skarpt digitalt mind-set.

Uden for kontoret er jeg i gang med en Cand.merc. i Innovation & Forretningsudvikling på CBS, hvor vi dykker dybt ned i teorien omkring innovationsledelse, iværksætteri og forretningsudvikling.

Mit erfaringsgrundlag er således lidt af en blandet landhandel, eftersom jeg både trækker på erfaring fra den hurtige restaurationsbranche og RUC, den kalkulerede bankverden & CBS, samt den alsidige hverdag som iværksætter.

Tilmeld dig vores netværk

Som medlem kan du få adgang til tilbuddet for oven samt 30+ andre tilbud fra vores samarbejdspartnere.

Opret bruger

TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV