Martin

Martin Mortensen

Softwareudvikling

Er du i tvivl om din tekniske strategi, mulige angrebsvinkler eller i tvivl om en beslutning i forhold til software, applikationer og arkitektur – så kan jeg hjælpe jer til at tage gode beslutninger og bidrage til at der tages værdi-drevne tekniske valg.

 

Jeg har en kandidat i datalogi og har de sidste knap 15 år arbejdet med softwareudvikling i forskellige domæner og meget forskellige systemlandskaber.

 

Jeg har arbejdet i flere forskellige roller og vil betegne mig selv som havende et fagligt solidt bredt fundament med full-stack og full-proces dev-ops udvikler og arkitekt. Jeg er derudover bidt af lydbøger og kurser, hvor jeg får tygget mig igennem en masse faglitteratur og har derigennem en meget bred baggrundsviden om alt muligt at trække på.

Jeg arbejder i øjeblikket som freelance software-udvikler og som ekstern sparringspartner for mindre virksomheder, men har også selv en startup (squar3D.dk) og er derigennem meget bevidst om udfordringerne forbundet med at starte noget op. Og de overvejelser man sidder med i den forbindelse.

 

En af de vigtigste ting jeg kan bidrage med er at hjælpe til at foretage gode og fornuftige pragmatiske valg.

 

Det er nemmere end nogensinde før at overengineer og overkomplicere software og arkitektur. Både når man skal købe ”hyldevarer” og når man skal have noget custom udviklet. Både teknisk og kulturelt er der meget stor tendens til at bygge noget der er mere kompliceret end man har brug for. Og mere kompliceret end det viser sig man kan håndtere.

 

Udover min erfaring indenfor softwareudvikling, har jeg meget stor baggrundsviden om kognitive biaser, nudging og lignende psykologiske findings og har en bred viden om hvorfor IT projekter fejler og best practices til at undgå dette. Jeg har skrevet en del artikler dette, som kan læses her.

 

Som coach kan jeg bidrage med at spotte unknown-unknowns, pege på potentielle problemer og fremtidige udfordringer, finde bud på løsninger og generelt komme med input og sparring der hjælper jer til at tage gode beslutninger – og reducere risiko.

 

Hvis det viser sig at det ikke er nok jeg hjælper jer som coach, så er der også mulighed for at jeg kan springe ind som udvikler, arkitekt og sparringspartner på deltid eller ad hoc hvis det viser sig at være relevant for jer. Det kan I læse mere om her.

Tilmeld dig vores netværk

Som medlem kan du få adgang til tilbuddet for oven samt 30+ andre tilbud fra vores samarbejdspartnere.

Opret bruger

TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV