Hvad kan jeg hjælpe dig med?

Jeg klarer juraen – så har du frihed til din virksomhed. Jeg kan hjælpe dig med at skabe og vedligeholde den optimale struktur af din virksomhed og med den bedste konstellation i forhold til dit privatliv, så begge sider sikres optimalt.

Skal du indgå i et samarbejde, eller skal du opstarte et nyt projekt, sørger jeg for overblikket over de juridiske muligheder, så du kan træffe valget på et oplyst grundlag.

Jeg har aktivt valgt at lade min advokattitel forblive deponeret for at man ikke kan sætte spørgsmålstegn ved, om jeg er en ulv, der vogter får. Jeg er din daglige virksomhedsjurist, hvis du vil undgå konflikter, der koster tungt på energibarometeret og pengepungen.

Mine kernekompetencer er:

  • Opstart og omstrukturering af selskaber og virksomheder
  • Forhandling af ejeraftaler (fx I/S-kontrakt, ejeraftale)
  • Forhandling af samarbejdsaftaler
  • Implementering af love, som fx Cookie-regler, GDPR, e-handelsregler, hvidvaskbekæmpelse og forbrugeraftaleloven Juridisk compliance (digitalisering/systemudvikling)


Min profil

Jeg er uddannet advokat i 2013, hvor jeg primært har rådgivet solo, små og mindre selvstændige med opstart, drift, omstrukturering og afvikling af virksomhed.

Mit fokus er på hele personen og ikke mindst privatsfæren, som spiller en væsentlig rolle for virksomhedens og den erhvervsdrivendes succes. Går familielivet i stykker, kan det hurtigt gå ud over virksomheden, hvis der ikke er skabt de nødvendige konstellationer, og går virksomheden konkurs kan det omvendt også hurtigt gå ud over familielivet, hvis boligen eller andre væsentlige aktiver bliver trukket med ind i konkursen.

I 2017 valgte jeg at deponere min advokattitel for at blive intern jurist i et mellemstort pengeinstitut med ansvar for hvidvaskbekæmpelse, klagesagsbehandling, GDPR og forhandling af større aftaler. Mit formål var at være med ved bordet i opstarten og skabe de gode og holdbare løsninger og aftaler, således at konflikterne blev undgået.

I 2019 blev jeg selvstændig virksomhedsjurist, da jeg savnede det personlige islæt i mit arbejde.

Min force er, at jeg har afprøvet de fleste af mine produkter på mig selv og min virksomhed, så jeg ved, hvad der skal til, og jeg har på egen krop prøvet, hvor vigtigt det er at skræddersy produkterne til den enkelte situation.

Jeg drives af at hjælpe andre, og i 2021 startede jeg Facebookgruppen "Spørg en jurist", hvor formålet er, at alle kan få generel juridisk sparring med kvalitet. Fra januar 2022 hjælper jeg blandt andet Vurderingsstyrelsen med juridiske compliance af det nye vurderingssystem.

Jeg ser frem til at forstærke mine juridiske kompetencer i sammenhæng med systemudvikling.

Modtag uvurderlige nyheder og viden

Ved tilmelding af nyhedsbrevet accepterer du, at vi må sende dig nyhedsbreve med informationer omkring Startup Central samt tilbud. Du kan til enhver tid tilbagekalde samtykket.