Vi har været inde og kigge på vores data og fundet frem til, at de nedenstående blogs er dem, som bliver læst mest. Og det kan vi egentlig godt forstå. Det er super relevant og god viden disse blogs indeholder.
Blogindlæggene er blandt andet skrevet af teamet bag Startup Central, men der er flere af dem, som er skrevet af eksperter på det givne område.
Vi giver dig her en oversigt over, de mest læste og en lille teaser til hver især. Så kan du selv bedrømme, hvilke blogs der vil være interessante for dig at læse.
Rigtig god læselyst.
Sådan finder du en investor til din startup
Vores coach Jacob Kildetoft Henriksen har skrevet denne blog, som er målrettet dig, som overvejer eller allerede er i gang med at finde en investor. Det kan nemlig være en svær proces og investorerne kræver meget af én. I bloggen vil du få indsigt i, hvor du kan finde en investor og hvad du skal sende til en potentiel investor.
Få mere indsigt i investorprocessen, du finder linket her.
Gamification for begyndere
Bloggen er skrevet af vores partner fra Leadspin; David Metzon. Her dykker vi ned i psykologiens verden, nærmere betegnet adfærdspsykologien, og dog. Her får du indblik i en metode, som gør det muligt for dig at påvirke og motivere dine besøgendes adfærd til din fordel. Dette sker uden at dine besøgende føler sig påvirket, de føler derimod, at de bliver anerkendt, set og underholdt. Denne blog vil komme ind på underholdning, følelser og belønning.
Lyder det interessant kan du læse hele bloggen om gamification her.
Find en god producent
Startup Central har i samarbejde med vores coach André Bøving skrevet dette blogindlæg. André har nemlig stor viden og et eksklusivt netværk inden for produktionsverdenen af tekstil. I bloggen vil du få noget at tænke over, det er ikke bare sådan at finde en god producent. Du vil få præsenteret forskellige aspekter, du skal overveje inden du fastlægger dig på en producent. Dertil vil der også være overvejelser om, om det er bedre at finde sig en leverandør i stedet for en producent.
Leder du efter en producent inden for tekstil, så læs denne blog.
7 ting du skal overveje inden du siger op, for at blive iværksætter
CEO & founder af Startup Central; Anders Fogh, har skrevet denne blog. Han giver dig en liste med 7 ting, du skal overveje før du springer ud som selvstændig. For rigtig mange er det en hel ny branche, man træder ind i og derfor har man ikke meget viden på området. Nogle af de ting, du skal overveje, er blandt andet potentielaet for din idé, klarlægning af dine kompetencer, hvilke opgaver der skal outsources og økonomien.
Overvejer du at starte selvstændigt, så er denne blog for dig.
Sådan ser de forskellige selskabsstrukturer ud
En dygtig medarbejder i Startup Central har skrevet dette blogindlæg. Bloggen giver dig en oversigt over 5 selskabsstrukturer, deres juridisk krav og hvilke fordele samt ulemper de hver især har. Her er der tale om iværksætterselskab (IVS), anpartsselskab (ApS), enkelmandsvirksomhed, aktieselskab (A/S) og holdingselskab.
Ferieinspiration til iværksætteren
Et blogindlæg fra Startup Central. Lige inden sommerferien skrev vi denne blog. Den samler alle de forskellige bøger, lydbøger, podcasts, film og blogs, som er værd at læse som selvstændig. Det handler om at koble fra, men at gøre det på en sådan måde, at man stadig får en masse god og relevant viden, som kan bruges i ens virksomhed.
Find inspiration til, hvad du skal bruge din aften eller fridag på i denne blog.
Instagram for virksomheder
Vores coach Peter Klit har skrevet denne blog. De fleste i dag bruger Instagram i deres privatliv, i et eller andet omfang. Denne blog kommer ind på, hvordan du knækker koden til at bruge Instagram til din virksomhed. Først of fremmest handler det om, om Instagram overhovedet er et medie for din virksomhed. Bloggen giver dig en step-by-step plan til, hvordan du bedst kommer i gang med din virksomheds Instagram profil.
Skal din virksomhed være på Instagram, så læs denne blog.
Sådan bliver du mere synlig på Instagram
Vores skønne medlem Maja Frausing har skrevet dette blogindlæg til os. Hun bruger selv Instagram succesfuldt i sin markedsføring af sin virksomhed. Derfor har hun også autoriteten til at skrive blogindlægget. Instagram er en god platform at markedsføre sin virksomhed, men der er flere forskellige tricks, man kan benytte sig af. Dem deler Maja ud af. Blandt andet 80/20 reglen, hashtags og reels.
Har trickene vakt din interesse, så læs hele bloggen her.
9 apps jeg ikke kan undvære som iværksætter
Igen har vores skønne medlem været kreativ ved tastaturet. Maja Frausing har skrevet blogindlægget. Her fortæller hun om de 9 apps, som en selvstændig ikke kan undvære. Disse apps optimerer hverdagen som selvstændig, samtidig med at det sparer den selvstændige tid og penge. Nogle af disse apps er Preview, Mojo og Uniqkey.
6 konkrete tips til at kickstarte din startup med målrettet content
Vores samarbejdspartner Texta er eksperter inden for tekstforfatning og har skrevet følgende blogindlæg. Det skrevne ord siger nemlig en hel del om din virksomhed, vision og det du tilbyder dine potentielle kunder. Tekstforfatning er meget vigtig og ikke noget, som ordnes på fem minutter. Det tager tid at skrive tekster, som din målgruppe finder interessante og som sælger.
Er du blevet nysgerrig på, hvordan du skriver en god tekst, så læs blogindlægget her.