Kulturen på arbejdspladsen udgøres af mange forskellige parametre: mennesker, processer, systemer, strukturer, kommunikation, kutymer, ritualer og alt det andet, uhåndgribelige, som er svært at navngive.
Særligt følelsesbetonede kulturfænomener, der manifesteres i form af holdninger, er en kategori for sig selv.
Fælles for alle disse er, at de beskriver måden hvorpå vi agerer eller hvordan vi gør ting.
- Har vi en anerkendende ånd?
- Hvor højlydt griner vi?
- Spiser vi morgenmad sammen?
- Fejrer vi hinandens fødselsdage eller hinandens sejre?
- Fordømmer vi hinanden?
- Løfter vi i flok?
Listen kan blive uendeligt lang og med rette, for kultur er noget, der opstår i et fællesskab, noget vi er sammen om- på godt og ondt. Kulturen bliver støbt gennem tid og sætter dybe rødder, hvilket er godt når kulturen er sund, men lige så farligt hvis den er giftig.
En sund kultur kan bidrage til et godt samarbejde, motivation, vækst, udvikling og måske vigtigst af alt glæde og tillid. En giftig kultur til det modsatte.
Undersøgelser har vist, at motivation og glæde øger koncentrationen, hvilket i sidste ende øger chancen for læring og personlig udvikling.
Hvis kulturen er præget af en motiverende, anerkendende ånd, vil den i høj grad bidrage til at fremme virksomhedens måde at fungere på.
De ansatte vil i så fald være mere tilbøjelige til at gøre mere end, hvad der forventes, fordi “belønningen” er anerkendelse og solidaritet.
Omvendt vil manglen på anerkendelse i de fleste tilfælde føre til spændinger mellem de ansatte og en sult efter at blive set og hørt. I sidste ende hænger kulturen unægteligt sammen med trivslen og relationerne.
Eksempel:
To kollegaer laver et projekt sammen. De bruger flere uger på det og har et kanon samarbejde. Deres kollegiale bånd styrkes under projektet og slutresultatet er de begge stolte af. Den dag de skal præsentere projektet for lederne, tager den ene kollega ordet og præsenterer projektet med ordene “jeg har lavet…”. Grunden til det: flere års mangel på anerkendelse af sit arbejde.
Dette eksempel viser tydeligt, hvordan en kultur med mangel på anerkendelse kan føre til frustration- en frustration, der i sidste ende kan koste på den kollegiale front.
Som leder og chef har man et ansvar for sine medarbejdere og man kan med fordel drage en parallel fra “det virkelige liv”.
For hvilken forudsætning er alfa og omega i vores relationer til andre mennesker, for at den kan kaldes og føles oprigtig? Svaret er tillid.
For at øge troværdigheden og autenticiteten i vores mellemmenneskelige relationer, er der nødt til at være tillid.
Derfor bør man ansætte folk og have tillid til, at de kan løse opgaven. Den proces kan understøttes ved at implementere særlige metoder i sin ansættelsesproces, der kan sikre, at man finder de rette medarbejdere- herunder initiativer der kan afdække “kemien”.
Dette er også en af grundende til, at mange virksomheder er begyndt at hyre “mennesker” frem for erfaring.
Under overfladen
Virksomhedskulturen er ankeret og derfor altafgørende for hvor meget af verden vi får lov til at udforske. Den vurderer om vi sejler videre eller bliver forankret i havnen til evig tid.
Jo mere vi får lov til at udforske jo bedre bliver vi til at perspektivere og forstå- særligt hinanden.
Viden om andre mennesker, andre kulturer og andre måder at “gøre” og “være på” beriger vores verdensopfattelse. Opdagelsesrejsende tog ud i verden for at finde noget nyt, noget anderledes- de tog ikke afsted i håb om at finde det samme.
Vores forskelle, også de kulturelle, kan berige samarbejdet, da vi pludselig får flere perspektiver på en sag. Det kræver dog, at vi har et åbent sind og viljen til at prøve.
1-2-3 BOOOM!
Hvis virksomhedskulturen er præget af dårlig intern kommunikation, manglende processer, manglende arbejdsfordeling, manglende tillid og anerkendelse, så er chancerne for en eskalering af konflikter også øget.
Konflikter er en naturlig del af hverdagen, men kunsten er at skabe de rigtige rammer for håndteringen af disse. Eksempelvis kan man skabe nogle retningslinjer, der kan afhjælpe konfliktoptrapning.
En simpel regel, men som har vist sig at være yderst effektiv er en “kommunikationsguide”, der eksempelvis definerer, at man skal undgå brugen af dem her: !!!
Vi mennesker er som udgangspunkt sociale væsner og i de fleste tilfælde kan konflikter afhjælpes ved at man får snakket om tingene face to face. Misforståelser opstår nemt, særligt, når der er tale om skriftlig kommunikation og disse afføder ofte en lavine af negative konsekvenser.
Kultur er på mange måder et fænomen, der søger at beskrive noget vi deler med andre: værdier, holdninger, viden, normer, visioner, overbevisninger og vaner.
Hvis vi alle starter med at gøre det til en vane at ville bidrage til et anerkendende og positivt miljø, så tror jeg vi vil blive positivt overraskede over, hvor meget vi egentlig har tilfælles.
Vil du have sparring om hvordan du skaber den bedste kultur for din virksomhed og dine medarbejdere, så ræk ud til Armina.
