Stjæl denne perfekte 9-punkts velkomst email | Startup Central
Så tæt på hvad du vil kalde for den perfekte velkomst email til en ny abbonent. Og det fede er, at den kan bruges til langt de fleste virksomheder! 9 punkter til din perfekte velkomst email.

I løbet af de sidste 4 år har jeg været på jagt efter den perfekte email at sende til nye abonnenter.

Og den, du kommer til at se om et øjeblik (fra Digital Marketer), er så tæt på hvad du vil kalde for den perfekte velkomst til en ny abbonent. 

Og det fede er… den kan bruges til langt de fleste virksomheder!

Hvis du følger de 9 punkter som vi går i gennem nu, så er du så godt som sikret, at du har nailet din velkomst email. 

Punkt 1 - Velkommen og tak

Den første email, du sender, bør byde din nye abonnent velkommen til dit brand/team. 

Email er et forhold som alle andre – og vi taler med mennesker. Når vi møder mennesker, siger vi: "Dejligt at møde dig." 

Husk al forretning er M2M (menneske til menneske). 

En simpel velkomst eller tak i begyndelsen eller toppen af emailen markerer dette punkt. (punkt 1).

Dette er ret ligetil og nemt at implementere. 

Det kan være en simpel kort sætning eller en overskrift, der siger tak. 

Du kan gøre dette så udførligt eller enkelt, som du vil.

Overtænk ikke dette første skridt.

Punkt 2 - Sæt forventninger

Det er tid til, at indstille forventningerne til din abonnent om, hvornår du har tænkt dig at kommunikere med dem. 

Vil du sende dem en email dagligt, ugentligt, månedligt? 

Frekvensen er ikke vigtig. Så længe de ved hvad de kan forvente, vil de ikke blive frustreret, når de ser dine emails i indbakken. 

Det betyder ikke at du skal planlægge og dele din email plan. Du vil bare gerne sikre dig, at du forklarer et sted i teksten af din email, hvor ofte de kan forvente at høre fra dig.

Du kan være direkte og sige: "Her er, hvad du kan forvente af vores emails."

Punkt 3 - Gentag fordelene

Brug et par linjer på at fokusere på, hvordan din abonnent vil drage fordel af at være på din liste. 

Du vil sikre dig, at abonnenten bliver mindet om, hvorfor de lige har tilmeldt sig din email-liste. Dette er din chance for at forankre og bekræfte deres beslutning om at være en del af dit brand. 

Vil du gøre det nemmere at lære at kode? 

Vil du sende dem de seneste nyheder og råd fra eksperter på området? 

Dette er den bedste tid til at fortælle dem PRÆCIS, hvad det er, du eller din virksomhed vil hjælpe dem med at gøre, være eller have, nu hvor de er en del af din "inner circle."

Som med alle disse trin er nøglen at bruge din egen stemme og tone. 

Du kan levere budskabet på hvilken som helst måde, der giver mening for din virksomhed. Gør det så kort eller så langt, som du føler skal være for at detaljere de fordele, du vil levere.

Punkt 4 - Introducer brandet/teamet

Dette er din chance for at lade dem komme bag kulisserne. 

Dette kan gøres på flere måder:

  • Beskriv en fortælling om din virksomhed
  • Vis dem dit team i en linket video
  • Introducer specifikke team medlemmer

Dette kunne også være så simpelt som at tilføje en Om Os-sektion, der giver en kort beskrivelse af, hvad din virksomhed står for, og hvorfor du gør, hvad du gør. 

Efter at have læst det, bør din abonnent have en god fornemmelse af, hvem du/dit brand er.

Punkt 5 - Vis dit “best of”

Dette er din chance for at sætte din bedste fod frem og give abonnenten dit bedste indhold på forhånd. 

Dette område kan omfatte:

  • Podcast episoder
  • Blogindlæg
  • YouTube videoer/kanal

Ethvert indhold/kanal, du føler er dit bedste indhold.

(Hvis disse aktiver ikke eksisterer endnu, kan du blot udelade denne del, indtil du har dem.)

Punkt 6 Bounce dem rundt

Inviter din abonnent til besøge dine sociale platforme, såsom Twitter, Facebook, Instagram eller enhver anden social medieplatform, du aktivt bruger. 

Målet er at få dem til at abonnere på dine andre platforme og uddybe forholdet til brand.

Punkt 7 Foreslå det næste trin

Nu hvor du har dine abonnenters opmærksomhed, hvad vil du ellers have dem til at gøre? 

Husk, formålet er at etablere et bånd og begynde at opbygge tillid.

Du kan bede dem om at læse din bog, bruge din kuponkode, eller se en bestemt video eller vejledning.

Nøglen her er at holde momentum i gang og fortælle dem, hvordan de kan fortsætte forholdet til dig eller dit brand

Punkt 8 Open A Loop

Zeigarnik-effekten siger, at: Folk husker ufuldendte eller afbrudte opgaver bedre end afsluttede opgaver. 

En open loop er med andre ord, en klassisk cliffhanger, som du ser i en film eller sæsonafslutning. 

At stille et spørgsmål eller en idé, som du besvarer i en senere email, er en fantastisk teknik til at skabe interesse og få dine abonnenter til at se frem til din næste email. 

Prøv at få dem til at tænke, "jeg glæder mig til at se hvad der kommer næste gang!”

Det kan være subtilt som at lade abonnenten vide, at du snart vil sende andre fantastiske ting, eller direkte som at love svaret på et specifikt spørgsmål i en fremtidig email.

Punkt 9 Start en samtale

Inviter dine abonnenter til en samtale.

En email i sig selv er IKKE en samtale. 

Målet her er ikke kun at engagere abonnenten, men også at lade ham (eller hende) vide, at der faktisk er en rigtig person på den anden side. Det giver virksomheden et ansigt og opbygger en forbindelse, så de ved, at du rent faktisk holder af dem. 

Bed dem om at svare med spørgsmål, ideer, kommentarer eller vittigheder.

Vigtigt: hvis du ikke vil svare og faktisk starte en samtale, så lad være med at gøre dette.

Den perfekte 9-punkts velkomst email

  1. Velkommen og tak
  2. Sæt forventninger
  3. Gentag fordelene
  4. Introducer brandet/teamet
  5. Vis dit "best of"
  6. Bounce dem rundt
  7. Foreslår det næste trin
  8. Open A Loop
  9. Start en samtale

Afslutningsvis: Disse punkter behøves nødvendigvis ikke blive dækket i én email. De kan blive spredt ud over 2-3 emails, så længe det virker naturligt.