Som iværksætter er en god nattesøvn vigtig – få 3 gode råd  | Startup Central
Det er fedt at være iværksætter, men det kræver også sin mand eller kvinde. Derfor er nattesøvnen vigtig.

Hverdagen som iværksætter kan, som vi alle ved, byde på lidt af hvert, og med den store frihed i selv at kunne bestemme sine arbejdstider, er det uhyre vigtigt at få slappet af, når man giver sig selv fritid fra arbejdet. Denne frihed er vi mange, der nyder godt af og er for de flestes vedkommende også grunden til, at vi er så mange, der jagter iværksætterlivet. Når vi efter en spændende dag på arbejdet kan kalde det en fyraften, er det tid til at få slappet og få en god nattesøvn. Hvis du i øjeblikket oplever besvær med at få sovet ordentligt om natten, så kan du herunder få tre gode råd til, hvordan du kan opretholde den gode døgnrytme.

Skab en rutine om aftenen

Når man skal have skabt sig en god døgnrytme som iværksætter, er det først og fremmest vigtigt at skabe sig en rutine. I en hverdag, der måske er præget af alt andet end en daglig rutine, er det vigtigt at opretholde én, når man har fri. Det er vigtigt, at man kan skelne mellem arbejde og fritid, for at kroppen og hovedet bedre kan slappe af. Her kan man med fordel overveje, hvilke elementer der skal inkorporeres i ens rutine, der gør, at man får lov til at slappe af efter en lang dag på arbejdet. Det kan for eksempel være at se en god film, lave noget god mad eller måske løbe sig en tur, for på bedst mulig vis at få adskilt arbejde fra fritid.

Få hjælp til at sove bedre

Når det bliver tid til at sove, er vi mange, der godt kan bruge lang tid på at vende og dreje os i sengen, simpelthen fordi det er svært at falde i søvn med det samme. Det kan virke enormt stressende, og kan forhindre én i at få en god nattesøvn. I denne sammenhæng kan man med fordel kigge sig om efter nogle hjælpemidler. Flere og flere gør i dag brug af en såkaldt kugledyne, der hjælper den enkelte med at finde roen i sig selv efter en lang dag. En kugledyne kan virke beroligende, idet de små kugler inde i dynen lægger sig omkring én og afgiver en behagelig vægt mod kroppen. En kugledyne kan være et fint hjælpemiddel til at falde til ro om aftenen.

Én dårlig nattesøvn er ikke altafgørende

Har man problemer med at falde i søvn om aftenen efter en lang dag på arbejde, er det vigtigt at huske på, at en enkelt dårlig nat ikke er ensbetydende med, at man ikke kan fungere sammenhængende dagen efter. Det kan være enormt stressende ikke at kunne falde i søvn, men som vi alle ved, hjælper det ikke at gruble over dette, når først man ligger i sengen. I stedet kan det være gavnligt at tænke på, at selv uden mange timers søvn en enkelt nat, så kan kroppen stadig fungere, og at en dårlig nats søvn ikke er verdens undergang.

Vi håber, at de ovenstående tre gode råd kan hjælpe alle iværksættere med at få skabt de rigtige forudsætninger for en god nattesøvn.