
Hvis jeg startede ny virksomhed i morgen, ville jeg lægge en del æg i den kurv, der hedder søgemaskineoptimering (SEO). SEO kan nemlig blive genvejen til at blive fundet af sin målgruppe, når man er iværksætter i en ny virksomhed – og det spillede i den grad også en stor rolle for min virksomheds vækst.
Hvad er SEO?
Når du bruger Google, så gætter jeg på, at du først søger på det givne ord og herefter klikker ind på den side, som fanger dig mest. Men når jeg siger gætter, så passer det faktisk ikke helt – for jeg ved, at 67 % af alle søgere klikker ind på én af de fem første hits, og at omkring 92 % aldrig kommer videre end første side.
Rimelig fedt hvis man så kunne ligge på første side med sin virksomheds produkter eller løsninger, ikke?
Her er SEO en altafgørende brik. Det er nemlig en måde for dig og din virksomhed at komme frem i rangeringen på Google, når dine potentielle kunder søger efter produkter eller ydelser, som lige netop din virksomhed tilbyder.
Søger du på noget i Googles søgemaskine, er det altså ikke tilfældigt, hvad der kommer op på side 1 – det er tværtimod nøje udvalgt af Googles algoritme i forhold til hvad den finder mest relevant for brugerne.
Lad mig derfor give dig de væsentligste prioriteringer at vægte inden for SEO, hvis du er iværksætter og ny til SEO-verdenen.
“I see SEO becoming a normalized marketing tactic, the same way TV, radio, and print are traditionally thought of as marketing tactics.”
- Duane Forrester, Senior Product Manager, Bing
- Start med søgeordene
Det første, jeg ville starte med at lave, er en såkaldt søgeordsanalyse. Det lyder avanceret, men er i virkeligheden super simpelt. Analysen kan endda laves i Googles eget værktøj Google Adwords.
En søgeordsanalyse giver dig en oversigt over, hvor mange månedlige søgninger, der er på dine søgeord, samt hvor stor konkurrence de er oppe imod. Analysen er altså en måde at vise dig, hvad dine potentielle kunder søger på.
På den måde finder du også ud af, hvor du skal sætte ind i forhold til dine konkurrenter – hvilke søgeord bruger de, og hvilke søgeord kan du adskille dig fra dem på? - Hav kvalitetsindhold
Når jeg så havde fundet relevante søgeord, ville jeg kaste mig over at skrive gode tekster til min hjemmeside målrettet mine søgeord – for eksempel tekster med gode råd til læserne eller specifikke produktsider. Og så ville jeg oprette landingssider til de vigtigste søgeord (undersider på en hjemmeside, som er optimeret til at blive fundet på bestemte søgeord).
Men hvad er en god tekst på Google?
En god tekst på Google er så vidt muligt ensbetydende med, hvad der generelt er en god tekst – Google laver nemlig sin algoritme ud fra, hvad vi som brugere lader til at finde godt.
Derfor er en god tekst først og fremmest skrevet og udformet grammatisk korrekt. Herefter er den informerende og forklarende i forhold til det givne søgeord – og herfra gælder det ellers om at skrive det lækreste og mest fængende indhold.
Nogle ekstra tips kan dog være at skrive:- i korte sætninger
- mange afsnit og have mange overskrifter
- med kursiv, fed eller understreget ved nøgleord
Tænk på, hvordan du selv foretrækker at blive mødt på en hjemmeside, og tænk på din målgruppe. Det højner chancen for, at den får Googles kvalitetsstempel – og dermed for bedre placeringer.
- Husk de små detaljer for Google
Og så er der alligevel et lille men til den gode tekst på Google.
For når du skriver en kvalitetstekst, er der lige nogle få retningslinjer, som Google går efter, jeg derfor ville medtænke som en tjekliste.
Google vægter, at søgeordet skal fremgå tydeligt, og derfor kan du som ny med fordel huske at:- skrive dit søgeord i din overskrift (også kaldet H1’eren)
- skrive dit søgeord i mindst én underoverskrift (også kaldet H2’ere)
- skrive dit søgeord naturligt i løbet af teksten.
Så hjælper du nemlig Google med at vide, hvad for et ord, du ønsker at blive fundet på.
“Successful SEO is not about tricking Google. It’s about PARTNERING with Google to provide the best search results for Google’s users.”
- Phil Frost, Main Street ROI
- Optimér dine metatags
Efter den velskrevne tekst er på plads, ville mit næste træk være at optimere mine metatags. Nærmere bestemt mine metatitler og -beskrivelser.
Ens metatitel og -beskrivelse er de to ting, som søgere på Google får vist i deres søgning, som man kan klikke ind på – det man også kalder SERP’en, som skal forestille at være et udsnit af, hvad man kan finde på den givne side.
Derfor skal dine metatags gerne indeholde søgeordet, give relevant information og prøve at fange læserens interesse, så det er din virksomheds link, der klikkes på.
Der er hertil mange ekstra detaljer, man kan kredse om i sine metatags, men her er der hjælp at hente. Hos Webamp har vi for eksempel udviklet vores eget værktøj til at skrive metatags, som både er søgemaskinevenlige og klikvenlige, men der findes også andre gode tools på nettet.
- Skriv til Google – men også til mennesker
Sidst, men absolut ikke mindst, så ville jeg medtænke mine potentielle kunder, når jeg skrev, så alt ikke alene bliver til ære for Google. Punktet hører altså nærmest til under punkt 2) – men pointen er væsentlig nok til at stå for sig selv.
Google er de gamle dages handelsplads. Her fik man nemlig også flest henvendelser, hvis man stod forrest i rækken af handlende – men det hele gik jo også dengang ud på at få fat på mulige kunder.
Derfor vil jeg anbefale, at du også tænker på at skrive til mennesker, når du har skrevet til Google i første omgang. Det vil Google nemlig også belønne dig for – for som sagt prøver Google at indrette sig efter sine brugeres efterspørgsler.
“Google only loves you when everyone else loves you first.”
- Wendy Piersall
Selv SEO for begyndere gør dig synlig
Der findes mere end 200 parametre, som Google bruger til at rangere hjemmesider på – men med disse fem råd in mente, kan du selv som nybegynder inden for SEO opnå rigtig gode resultater.
Prøv det af i din virksomhed, og hvis du får brug for hjælp står mit eget Webamp fx klar til at hjælpe dig med SEO for dit iværksætteri.
Hvis du har lyst til at få en gratis gennemgang, så tilbyder vi et SEO sundhedstjek lige nu.