Når man driver sin egen virksomhed, er der mange ting at holde styr på. Bl.a. er det vigtigt at prioritere sikkerheden af både kontor og lager. Er det endnu ikke noget, du har dedikeret hverken tid eller penge til, er det vigtigt, at du ændrer på dette.
Gør du ikke en indsats for at sikre dit kontor og lager mod indbrud m.v., løber du en stor risiko. Heldigvis er der flere løsninger, der med ét kan øge sikkerheden. Disse bør du derfor ikke tøve med at investere i til dit eget kontor og lager.
Vælg et alarmsystem med vagt
Når man skal sikre sit kontor og lager, er det altid en god idé at starte med et alarmsystem. Det har en afskrækkende effekt på de fleste tyve, hvorfor det er en effektiv måde at stoppe potentielle indbrud på.
Alarmsystemer findes dog i et stort omfang på det danske marked, hvorfor det ikke altid er nemt at vælge. Her bør det påpeges, at det er særligt vigtigt, at du vælger et alarmsystem med tilknyttet vagt.
Dermed er du garanteret, at der vil være nogen, der hurtigt kører ud til stedet, hvis en alarm bliver udløst på dit kontor eller lager. Investerer du i et sådant alarmsystem, skal du huske at købe skilte, der viser dette, som du kan montere på vinduer, døre osv.
Få installeret et elektronisk låsesystem
Det anbefales også at få installeret et elektronisk låsesystem, da dette gavner sikkerheden på flere punkter. Først og fremmest er det muligt at begrænse, hvem der har adgang til hvilke steder i bygningen.
Hertil har det også den fordel, at der ofte medfølger enten et eller flere adgangskontrol systemer. Det betyder, at man ikke kun kan bestemme, hvem der har adgang. Man kan også nemt spærre et nøglekort.
Er der en ansat, der har tabt sit nøglekort, er det derfor intet problem. Der er ikke behov for at udskifte nøglen eller deslige. Derimod spærres nøglekortet blot, og der kan derefter udleveres et nyt.
Skift vinduer og døre til indbrudssikrede varianter
Desværre er det ikke alle vinduer og døre, der giver lige meget modstand, hvis en indbrudstyv forsøger at trænge ind. Er der tale om døre eller vinduer af ældre dato, kan de tilmed være relativt nemme at bryde op.
Ønsker du ikke at møde på arbejde en tidlig morgen, for at blive mødt af synet af en dør eller et vindue, der er blevet brudt op, anbefales det at udskifte disse med varianter, der er indbrudssikrede.
Monterer du indbrudssikrede døre og vinduer i dine bygninger, øger du chancen for, at ubudne gæster holdes ude - også selvom de forsøger at trænge ind. Det skyldes, at disse døre og vinduer er tæt på umulige at bryde op.