Hvad er en samarbejdsaftale?
Ordet bliver brugt og forstået meget forskelligt i praksis, men ofte er det en aftale, som har til formål at skabe en forretningsmæssig fordel for erhvervsdrivende parter.
Det som adskiller samarbejdsaftalen fra det almindelige salg er, at aftalen typisk ikke indgås imellem en virksomhed og dens almindelige kunder. Derudover er der større fokus på et varigt samarbejde frem for en enkeltstående handling.
De vigtige overskrifter
Når du skal indgå en god samarbejdsaftale, er det vigtigt at foretage de rigtige overvejelser. Dine overvejelser kan grundlæggende deles op i følgende overskrifter:
- Kommercielle overvejelser
- Juridiske overvejelser
I det følgende ser vi nærmere på de enkelte overskrifter og hvad der helt konkret er særligt vigtigt i den forbindelse. Du skal være opmærksom på, at listen er generel. Hvis der er forhold i netop din personlige situation, som ikke stemmer med eller er nævnt i listen, bør du selv korrigere eller søge professionel rådgivning.
Det er en god idé at foretage de kommercielle overvejsler først. Hvis du kommer frem til, at samarbejdet er en dårlig forretning, er der ingen grund til at bruge tid og ressourcer på at overveje de juridiske spilleregler.
Kommercielle overvejelser
De kommercielle overvejelser handler om at være en dygtig købmand. Alle dine kommercielle overvejelser skal lede frem mod at besvare et enkelt spørgsmål: ”Er samarbejdet en god forretning for mig?”
Du kan blandt andet overveje følgende:
Hvad er min ”business case”?
Det absolut vigtigste i samarbejdet er, at det støtter op om en god forretning. Du bør overveje hvilken gevinst du vil have ud af samarbejdet og du skal tydeligt kunne svare på, hvad dit udbytte af samarbejdet skal være – jo mere målbart, desto bedre.
En god tommelfingerregel er, at den part som leverer det største arbejde, løber den største risiko, og/eller investerer mest værdi eller indskyder flest aktiver i samarbejdet, som udgangspunkt bør have den største del af den potentielle gevinst. Gevinst kan være penge, eksponering for nye kunder, m.m.
Hvis din almindelige kerneforretning uden samarbejdet har en bedre indtjening målt i forhold til indsats og risiko end samarbejdet, skal du meget grundigt overveje, om samarbejdet faktisk er mere rentabelt end at vækste eller vedligeholde kernevirksomheden uden samarbejdet.
Er min samarbejdspartner troværdig?
Du bør sikre dig bedst muligt mod at indgå i samarbejde med svindlere, utroværdige eller andre erhvervsdrivende med en dårlig historik. Slå op i CVR-registeret om ejeren har 15 konkurser bag sig, søg på Google for at se om vedkommende har et dårligt ry eller lignende.
Husk dog altid at være kildekritisk – der er forskel på en sur kommentar på Facebook og en sanktion fra en offentlig myndighed, som du via Google kan finde på myndighedens egen hjemmeside.
Hvad er styrkeforholdet?
Vilkårene for samarbejdet afhænger ofte af styrkeforholdet. Hvor meget fylder samarbejdet i din virksomhed sammenlignet med, hvor meget samarbejdet fylder i din partners virksomhed? Dette har betydning for hvor store fordele du realistisk set kan forvente at forhandle dig til.
Hvad er dit næstbedste alternativ?
En gammel tommelfingerregel for alle forhandlinger er aldrig at gå ind til en forhandling, uden at vide hvad det næstbedste alternativ er. Hvis du ved hvad dit alternativ er, ved du også hvor meget du kan give dig, før et samarbejde med netop denne partner ikke længere er en fordel for dig.
Hvis du har svært ved at vurdere, hvad der er ”bedst” kan du opstille en liste over de ting, som er vigtige for dig, give hvert punkt en score mellem 1 - 5 og derefter overveje det samlede resultat. Det kan både gøres, hvis du skal vælge mellem forskellige potentielle samarbejdspartnere, eller hvis du skal afveje fordele og ulemper ved en enkelt samarbejdspartner set i forhold til ikke at indgå noget samarbejde.
Du kan blandt andet lægge vægt på leveringstider, priser, om de svarer i løbet af få dage eller er tavse i flere uger ad gangen, kvaliteten af ydelsen, om virksomheden er helt nystiftet eller har eksisteret i mange år, mv.
Juridiske overvejelser
De juridiske overvejelser handler om sikre, klare og faste retningslinjer for begge parters rettigheder og forpligtigelser for det tilfælde, at der skulle opstå en uenighed, som ikke kan løses ved, at parterne blot taler sammen om problemet. Men hvad skal der stå i sådan en aftale?
Helt overordnet er der en række overskrifter, som ofte går igen. Først vil jeg opliste nogle generelle, vejledende overskrifter, derefter vil jeg gå lidt mere i dybden med enkelte udvalgte overskrifter.
- Aftalens formål
- Beslutningsprocedure / fremgangsmåde
- Loyalitetsforpligtigelse mellem parterne
- Leveringsforpligtigelser
- Økonomiske forpligtigelser
- Medarbejdere / underleverandører / konsulenter
- Misligholdelse (kontraktbrud)
- Erstatning og ansvar
- Ophør af samarbejdet
- Forsikring
- Fortrolighed
- Lovvalg og værneting
Det vil ofte være en god idé at vedlægge eventuelle projektplaner eller lign. som bilag til samarbejdsaftalen. Det bidrager til, at de juridiske bestemmelser fortolkes i overensstemmelse med parternes beskrivelse af samarbejdets faktiske indhold.
Betalingsbetingelser
Hvis der som led i samarbejdet er en pengestrøm, er det vigtigt at betalinger, frister, konsekvenser ved overtrædelse, mv. er udførligt beskrevet i aftalen – uanset om det er betaling fra én samarbejdspartner til den anden, eller en indbyrdes fordeling af betalinger fra tredjemand.
I modsat fald risikerer man, at den ene part uvildigt kommer til at agere bank for den anden ved at påtage sig en utilsigtet likviditetsbyrde, eller at en part disponeres for en større risiko eller rentebyrde end tilsigtet.
Ansvarsregulering
Parterne kan med fordel tage stilling til deres ansvar over for hinanden. Det samme gælder for den indbyrdes fordeling af ansvar over for tredjemand. Det er vigtigt at huske, at samarbejdsaftalen kun er bindende for parterne. Vil man f.eks. regulere ansvaret for tredjemands brug af en prototype, som parterne har udviklet sammen, skal det aftales med tredjemand også.
Forskellige former for ansvarsregulering omfatter blandt andet fraskrivelse for indirekte- eller følgeskader, ansvarsbegrænsning til et vist maksimalbeløb, en force majuere klausul, fordeling af ansvaret indbyrdes hvis tredjemand opnår et berettiget krav mod en af samarbejdspartnerne, m.m.
Immaterielle rettigheder
Hvor samarbejdet indebærer udvikling af noget værdifuldt, er det altid relevant at beskrive hvilke rettigheder parterne har. Dette bør beskrives og reguleres i samarbejdsaftalen, eller i en særskilt aftale herom.
- Skal hver part beholde fuld ret til eksisterende rettigheder, som parten bringer ind i samarbejdet, således at hver part beholder egne oprindelige rettigheder, eller skal de ”opsluges” af samarbejdet og fordeles på samme måde, som de fælles udviklede rettigheder?
- Skal parterne hver især eje en lige andel?
- Skal den ene part eje, men den anden have en brugsret/licens?
- Hvilke begrænsninger gælder der i forhold til at overdrage rettigheder til tredjemand?
- Hvordan skal fælles rettigheder håndhæves og hvad gælder i forhold til beskyttelse (f.eks. ansøgning om patent) af fælles rettigheder?
Vær særligt opmærksom på, om parterne selv har den fulde ret til at disponere over rettighederne. Et eksempel er fotografier. Fotografen har ophavsretten jf. ophavsretsloven § 70, og derfor kan parterne ikke aftale, at alle billeder som bruges i deres fælles markedsføring, skal tilhøre den ene part, medmindre de også har en aftale med fotografen herom. Overser man tredjemands rettigheder, kan dette medføre krav på erstatning eller godtgørelse, samt eventuelt forbud mod fortsat brug.
Hvis du har spørgsmål eller har brug for sparring i forbindelse med indgåelse af samarbejdsaftaler, er du velkommen til at kontakte mig enten som coach her hos Startup Central, eller direkte via mit kontor såfremt du har behov for advokatbistand.
Hvis du har brug for uforpligtigende sparring, kan du se min coach side.
Hvis du har brug for advokatbistand, herunder hjælp til udarbejdelse af en konkret kontrakt, kan du kontakte mig via mit kontor her.
