Konverteringsoptimering er en af de mere nørdede discipliner, men det handler ikke kun om teknisk optimering. Design og indhold er mindst lige så afgørende, når det handler om at konvertere besøgende til kunder.

Konverteringsoptimering er en af de mere nørdede discipliner, men det handler ikke kun om teknisk optimering. Design og indhold er mindst lige så afgørende, når det handler om at konvertere besøgende til kunder.

Her får du en spisevenlig forklaring på, hvad konverteringsoptimering er for en størrelse. Du bliver klog på, hvad du som ny webshop-ejer får ud af, at interessere dig for det. Sidst, men ikke mindst, får du 3 konkrete tips at gå i gang på. 

Konverteringsoptimering for begyndere

En konvertering er, når en besøgende foretager en ønsket handling, som har værdi for dig.

Vi skelner mellem hårde konverteringer, som er direkte forbundet med øget omsætning og bløde konverteringer, som fører til salg på længere sigt. Vi vil gerne have begge dele.

Konverteringsoptimering handler derfor dybest set om at fĂĄ indrettet din hjemmeside, sĂĄ du fĂĄr mest muligt ud af den trafik, du har pĂĄ dine kanaler.

Særligt som nystartet webshop, har du brug for at komme godt fra start. De basale udgifter, som Nets gennemgår i guiden her, skal hurtigst muligt vendes til grønne tal på bundlinjen. Du har brug for at konvertere besøgende til kunder.

Heldigvis skal vi ikke gætte os frem til, hvad der virker. Optimering er på den ene side en ret systematisk øvelse, hvor vi aflæser data og tester hypoteser. På den anden side handler det også om, at rejse sig fra skrivebordet og spørge rigtige mennesker, der rent faktisk bruger hjemmesiden. Simpelt, men effektivt.

SĂĄdan kommer du i gang

Start med at analysere dit udgangspunkt. Hvad er værdiskabende for din forretning? Lad det være drivende for, hvordan du arbejder med konverteringsoptimering. Prioritér indsatsen der, hvor der er størst potentiale for værdi.

Når din webshop kører, kan du begynde at trække værdifuld data ud. Tjek fx dine landingssiders bouncerate i Google Analytics for at se, hvilke sider du skal give særlig opmærksomhed i optimeringen.

Hold øje med din konverteringsrate: (antal konverteringer/antal besøg)*100. Den ligger typisk på 1-2% for en dansk webshop.

Prøv dig frem og test én hypotese ad gangen. Brug evt. Google Optimize til at få indblik i, hvilke optimeringer der giver bedst mening for din hjemmeside og målgruppe.

Kom godt i gang med 3 udvalgte tips:

  1. Ét CTA pr. side
    Bliv enig med dig selv om, hvad du vil have din besøgende til at gøre på hver enkelt side. Vælg én ønsket handling. Det er dit CTA (call to action). Husk at valgfrihed er godt, men flere valg er ikke nødvendigvis bedre.

    Less is action.

    Sørg for at dit CTA er tydeligt og placeret på den synlige del af skærmen, så man ikke skal scrolle for at finde det. Et nemt trick, som hurtigt kan få din klikrate til at stige med mange procent.

    Navngiv dit CTA med fokus på udbytte frem for funktion. Hjælp brugerne med at forstå, hvad de får ud af at klikke her.
  2. Hold til venstre
    Heatmaps viser, at vi i den vestlige verden starter i øverste venstre hjørne og læser nedad. Vi holder til venstre – i hvert fald på internettet. Det kan give dig et hint om, hvor du skal placere dit primære indhold.

    Dog er hjemmesider, mĂĄlgrupper og produkter forskellige, sĂĄ der er ingen facitliste, men hvis du som infant.dk placerer et CTA i toppen og bunden, er du godt pĂĄ vej.

    Data fra traditionelle analyseredskaber som fx analytics.google.com kan fortælle dig meget om brugeradfærden på lige præcis din side. Du kan fx se, hvor mange der klikker på hvad og hvor længe de bliver på siden.

    Et tool som Hotjar er et godt supplement, som giver dig et visuelt indblik. Her kan du fx følge med i, hvordan dine besøgende bevæger musen og måske leder efter ting, de aldrig finder. Vigtig viden.
  3. Luk flugtvejene
    Fjern unødig støj, som kan forhindre dine besøgende i at gennemføre. Hjælp dem med at holde fokus på det, der er vigtigt.

    Undgå at over-kommunikere. Fortæl dem det, de skal vide og giv dem det, de er kommet for.

    Overvej fx om din topmenu behøver at være synlig i dit checkout-flow? Er det en unødvendig flugtvej?

Det er ikke paraplyens skyld, at det regner

God konverteringsoptimering er baseret pĂĄ data og sund fornuft.

Det lækre ved data er, at det repræsenterer fakta. Det giver os noget reelt, at arbejde med. Men fakta kan også fortolkes og det tjener os nok bedst, at holde lidt igen med de forhastede konklusioner. Et statistisk sammenfald er ikke altid ensbetydende med, at der er årsagssammenhæng. Det er fx næppe paraplyens skyld, at det regner, selvom vi ser mange paraplyer i regnvejr.