Sådan indgår du en god samarbejdsaftale | Startup Central
StÄr du over for at skulle indgÄ en samarbejdsaftale? SÄ er der flere ting, du skal have for Þje. Her fÄr du en oversigt over hvilke.

Hvad er en samarbejdsaftale?

Ordet bliver brugt og forstÄet meget forskelligt i praksis, men ofte er det en aftale, som har til formÄl at skabe en forretningsmÊssig fordel for erhvervsdrivende parter.

Det som adskiller samarbejdsaftalen fra det almindelige salg er, at aftalen typisk ikke indgÄs imellem en virksomhed og dens almindelige kunder. Derudover er der stÞrre fokus pÄ et varigt samarbejde frem for en enkeltstÄende handling.

De vigtige overskrifter

NÄr du skal indgÄ en god samarbejdsaftale, er det vigtigt at foretage de rigtige overvejelser. Dine overvejelser kan grundlÊggende deles op i fÞlgende overskrifter:

  • Kommercielle overvejelser
  • Juridiske overvejelser

I det fÞlgende ser vi nÊrmere pÄ de enkelte overskrifter og hvad der helt konkret er sÊrligt vigtigt i den forbindelse. Du skal vÊre opmÊrksom pÄ, at listen er generel. Hvis der er forhold i netop din personlige situation, som ikke stemmer med eller er nÊvnt i listen, bÞr du selv korrigere eller sÞge professionel rÄdgivning.

Det er en god idé at foretage de kommercielle overvejsler fÞrst. Hvis du kommer frem til, at samarbejdet er en dÄrlig forretning, er der ingen grund til at bruge tid og ressourcer pÄ at overveje de juridiske spilleregler.

Kommercielle overvejelser

De kommercielle overvejelser handler om at vĂŠre en dygtig kĂžbmand. Alle dine kommercielle overvejelser skal lede frem mod at besvare et enkelt spĂžrgsmĂ„l: ”Er samarbejdet en god forretning for mig?”

Du kan blandt andet overveje fĂžlgende:

Hvad er min ”business case”?

Det absolut vigtigste i samarbejdet er, at det stĂžtter op om en god forretning. Du bĂžr overveje hvilken gevinst du vil have ud af samarbejdet og du skal tydeligt kunne svare pĂ„, hvad dit udbytte af samarbejdet skal vĂŠre – jo mere mĂ„lbart, desto bedre.

En god tommelfingerregel er, at den part som leverer det stĂžrste arbejde, lĂžber den stĂžrste risiko, og/eller investerer mest vĂŠrdi eller indskyder flest aktiver i samarbejdet, som udgangspunkt bĂžr have den stĂžrste del af den potentielle gevinst. Gevinst kan vĂŠre penge, eksponering for nye kunder, m.m.

Hvis din almindelige kerneforretning uden samarbejdet har en bedre indtjening mÄlt i forhold til indsats og risiko end samarbejdet, skal du meget grundigt overveje, om samarbejdet faktisk er mere rentabelt end at vÊkste eller vedligeholde kernevirksomheden uden samarbejdet.

Er min samarbejdspartner trovĂŠrdig?

Du bÞr sikre dig bedst muligt mod at indgÄ i samarbejde med svindlere, utrovÊrdige eller andre erhvervsdrivende med en dÄrlig historik. SlÄ op i CVR-registeret om ejeren har 15 konkurser bag sig, sÞg pÄ Google for at se om vedkommende har et dÄrligt ry eller lignende.

Husk dog altid at vĂŠre kildekritisk – der er forskel pĂ„ en sur kommentar pĂ„ Facebook og en sanktion fra en offentlig myndighed, som du via Google kan finde pĂ„ myndighedens egen hjemmeside.

Hvad er styrkeforholdet?

VilkÄrene for samarbejdet afhÊnger ofte af styrkeforholdet. Hvor meget fylder samarbejdet i din virksomhed sammenlignet med, hvor meget samarbejdet fylder i din partners virksomhed? Dette har betydning for hvor store fordele du realistisk set kan forvente at forhandle dig til.

Hvad er dit nĂŠstbedste alternativ?

En gammel tommelfingerregel for alle forhandlinger er aldrig at gÄ ind til en forhandling, uden at vide hvad det nÊstbedste alternativ er. Hvis du ved hvad dit alternativ er, ved du ogsÄ hvor meget du kan give dig, fÞr et samarbejde med netop denne partner ikke lÊngere er en fordel for dig.

Hvis du har svĂŠrt ved at vurdere, hvad der er ”bedst” kan du opstille en liste over de ting, som er vigtige for dig, give hvert punkt en score mellem 1 - 5 og derefter overveje det samlede resultat. Det kan bĂ„de gĂžres, hvis du skal vĂŠlge mellem forskellige potentielle samarbejdspartnere, eller hvis du skal afveje fordele og ulemper ved en enkelt samarbejdspartner set i forhold til ikke at indgĂ„ noget samarbejde.

Du kan blandt andet lÊgge vÊgt pÄ leveringstider, priser, om de svarer i lÞbet af fÄ dage eller er tavse i flere uger ad gangen, kvaliteten af ydelsen, om virksomheden er helt nystiftet eller har eksisteret i mange Är, mv.

Juridiske overvejelser

De juridiske overvejelser handler om sikre, klare og faste retningslinjer for begge parters rettigheder og forpligtigelser for det tilfÊlde, at der skulle opstÄ en uenighed, som ikke kan lÞses ved, at parterne blot taler sammen om problemet. Men hvad skal der stÄ i sÄdan en aftale?

Helt overordnet er der en rÊkke overskrifter, som ofte gÄr igen. FÞrst vil jeg opliste nogle generelle, vejledende overskrifter, derefter vil jeg gÄ lidt mere i dybden med enkelte udvalgte overskrifter.

  • Aftalens formĂ„l
  • Beslutningsprocedure / fremgangsmĂ„de
  • Loyalitetsforpligtigelse mellem parterne
  • Leveringsforpligtigelser
  • Økonomiske forpligtigelser
  • Medarbejdere / underleverandĂžrer / konsulenter
  • Misligholdelse (kontraktbrud)
  • Erstatning og ansvar
  • OphĂžr af samarbejdet
  • Forsikring
  • Fortrolighed
  • Lovvalg og vĂŠrneting

Det vil ofte vÊre en god idé at vedlÊgge eventuelle projektplaner eller lign. som bilag til samarbejdsaftalen. Det bidrager til, at de juridiske bestemmelser fortolkes i overensstemmelse med parternes beskrivelse af samarbejdets faktiske indhold.

Betalingsbetingelser

Hvis der som led i samarbejdet er en pengestrĂžm, er det vigtigt at betalinger, frister, konsekvenser ved overtrĂŠdelse, mv. er udfĂžrligt beskrevet i aftalen – uanset om det er betaling fra Ă©n samarbejdspartner til den anden, eller en indbyrdes fordeling af betalinger fra tredjemand.

I modsat fald risikerer man, at den ene part uvildigt kommer til at agere bank for den anden ved at pÄtage sig en utilsigtet likviditetsbyrde, eller at en part disponeres for en stÞrre risiko eller rentebyrde end tilsigtet.

Ansvarsregulering

Parterne kan med fordel tage stilling til deres ansvar over for hinanden. Det samme gÊlder for den indbyrdes fordeling af ansvar over for tredjemand. Det er vigtigt at huske, at samarbejdsaftalen kun er bindende for parterne. Vil man f.eks. regulere ansvaret for tredjemands brug af en prototype, som parterne har udviklet sammen, skal det aftales med tredjemand ogsÄ.

Forskellige former for ansvarsregulering omfatter blandt andet fraskrivelse for indirekte- eller fÞlgeskader, ansvarsbegrÊnsning til et vist maksimalbelÞb, en force majuere klausul, fordeling af ansvaret indbyrdes hvis tredjemand opnÄr et berettiget krav mod en af samarbejdspartnerne, m.m.

Immaterielle rettigheder

Hvor samarbejdet indebĂŠrer udvikling af noget vĂŠrdifuldt, er det altid relevant at beskrive hvilke rettigheder parterne har. Dette bĂžr beskrives og reguleres i samarbejdsaftalen, eller i en sĂŠrskilt aftale herom.

  • Skal hver part beholde fuld ret til eksisterende rettigheder, som parten bringer ind i samarbejdet, sĂ„ledes at hver part beholder egne oprindelige rettigheder, eller skal de ”opsluges” af samarbejdet og fordeles pĂ„ samme mĂ„de, som de fĂŠlles udviklede rettigheder?
  • Skal parterne hver isĂŠr eje en lige andel?
  • Skal den ene part eje, men den anden have en brugsret/licens?
  • Hvilke begrĂŠnsninger gĂŠlder der i forhold til at overdrage rettigheder til tredjemand?
  • Hvordan skal fĂŠlles rettigheder hĂ„ndhĂŠves og hvad gĂŠlder i forhold til beskyttelse (f.eks. ansĂžgning om patent) af fĂŠlles rettigheder?

VÊr sÊrligt opmÊrksom pÄ, om parterne selv har den fulde ret til at disponere over rettighederne. Et eksempel er fotografier. Fotografen har ophavsretten jf. ophavsretsloven § 70, og derfor kan parterne ikke aftale, at alle billeder som bruges i deres fÊlles markedsfÞring, skal tilhÞre den ene part, medmindre de ogsÄ har en aftale med fotografen herom. Overser man tredjemands rettigheder, kan dette medfÞre krav pÄ erstatning eller godtgÞrelse, samt eventuelt forbud mod fortsat brug.

 

Hvis du har spÞrgsmÄl eller har brug for sparring i forbindelse med indgÄelse af samarbejdsaftaler, er du velkommen til at kontakte mig enten som coach her hos Startup Central, eller direkte via mit kontor sÄfremt du har behov for advokatbistand.

Hvis du har brug for uforpligtigende sparring, kan du se min coach side.

Hvis du har brug for advokatbistand, herunder hjĂŠlp til udarbejdelse af en konkret kontrakt, kan du kontakte mig via mit kontor her.