Som medlem af Startup Central har du mulighed for at få ubegrænset 1:1 sparring med mere end 70 erhvervscoaches. Her får du en guide til, hvordan du gør brug af en coach.

Vi har mere end 70 dygtige erhvervscoaches, som frivilligt bruger deres tid på at hjælpe selvstændige og iværksættere med at løse deres udfordringer i forbindelse med deres virksomhed. Alle vores coaches står klar til at hjælpe dig med dine udfordringer. De har nemlig alle et ønske om, at du får størst mulig succes med din virksomhed, at du når dine mål og at vejen dertil er så gnidningsfri som mulig.

Alle vores coaches er valg på baggrund af deres kompetencer og ikke mindst deres mindset omkring det at hjælpe andre. Derfor står vi inde for alle vores coaches. Du kan læse mere om, hvad det kræver at være coach hos os her.

Vores coaches tilbyder 1:1 sparring inden for alle brancher og aspekter af din virksomhed. Hellere spørg en gang for meget end en gang for lidt. Din sparring er nemlig ubegrænset, så det handler om at spørge løs, så I sammen kan finde en løsning på din udfordring. Du skal ikke være bange for at række ud til den ”forkerte”, de kan helt sikkert guide dig videre til den rette person, ellers så kontakter du blot en af teamplayerne i Startup Central.

For at gøre brug af vores coaches skal du være medlem af Startup Central. Det bliver du heldigvis hurtigt og nemt. Når du er medlem, kan du gøre brug af alle vores fantastiske coaches.

 

Bliv medlem

 

Når du er logget ind på din profil, skal du trykke på ikonet ”Coaches”, øverst på siden – billedet neden for illustrerer med rødt, hvor du finder ikonet. Du vil så blive ført videre til vores coachoversigt.

 

 

Har du et spørgsmål om økonomi, kan du blot vælge filteret ”økonomi” og så vil de coaches, som har ekspertise inden for området, dukke op. Se billedet ovenfor. Herefter trykker du på den coach, som giver bedst mening for dig at kontakte.

Tryk på ”Læs mere” for at åbne op for en mere uddybende beskrivelse af den enkelte coach og deres kompetencer. Ved at læse denne tekst, vil du få et bedre indblik i, hvilken coach du skal kontakte, for at få løst din udfordring. Se billedet nedenfor.

 

 

Når du har besluttet dig for, hvilken coach du vil kontakte trykker du på knappen ”Send besked” hertil vil nedenstående venstre pop-up vindue vise sig.

 

 

Nu er det tid til at vælge, hvad du vil skrive om. Det gør du, som vist på ovenstående højre billede. Vi har udarbejdet en forretningsplan i samarbejde med 25 business angles, så den er godkendt af både investorer og bankrådgivere. Som medlem af Startup Central har du mulighed for at udfylde din egen forretningsplan, du har faktisk mulighed for at udfylde flere og gå tilbage og rette i dem efter behov.

Når du har lavet din forretningsplan, har du mulighed for at sende den direkte til den valgte coach og tilknytte en besked dertil. Det er ikke et krav, at du vedhæfter din forretningsplan eller at emnet overhovedet skal dreje sig om din forretningsplan. Er det tilfældet lader du bare være med at vælge noget og skriver din besked til din tilvalgte coach.

Når du har skrevet din besked, tryk ”Send” og afvent svar fra coachen. Svar tiden kan variere, husk på at alle coachene er frivillige og svarer på dine spørgsmål i deres fritid, uden at få betaling. Vi beder derfor om din tålmodighed.

Husk på, at du er mere end velkommen til at skrive til flere end én coach omkring samme spørgsmål.

Du finder alle dine beskeder til og fra coachene inde i din beskedoversigt. Se nedenstående billede.

 

 

Her kan du gå tilbage i dine samtaler, for at tjekke op på de gode tips, du har fået fra en coach, eller du kan starte en ny samtale med en coach, du allerede har skrevet med.

Har du ikke skrevet med coachen før, vil du ikke kunne finde coachen herinde, der skal du under coaches og vælge én, som beskrevet tidligere i indlægget.

Du er altid velkommen til at stille dine spørgsmål i Startup Lounge, som er vores lukkede netværk af ligesindede selvstændige, her er teamet bag Startup Central og vores coaches også aktive. Du kan læse mere om Startup Lounge her eller besøge netværket på Facebook – Startup Lounge her.

Rigtig mange gange held og lykke med din iværksætterrejse.