Når du skal starte en virksomhed, når du planlægger et ejerskifte, eller når du planlægger en optimering/oprydning i din virksomhed, så er det relevant at overveje, om du har den rigtige virksomheds-struktur.

Hvordan vælger du den rigtige virksomhedsstruktur?
Når du skal starte en virksomhed, når du planlægger et ejerskifte, eller når du planlægger en optimering/oprydning i din virksomhed, så er det relevant at overveje, om du har den rigtige virksomhedsstruktur.

Der findes grundlæggende 2 måder at tilrettelægge din virksomhedsstruktur på. Enten kan du drive din forretning som en personlig virksomhed, eller forretningen kan drives i et eller flere selskaber. Der er forskellige fordele og ulemper og forskellige valgmuligheder for begge typer af virksomhed.

Det kan både være relevant når du starter virksomheden, og senere når du overvejer omdannelse eller omstrukturering i forbindelse med optimering eller ændringer i ejerkredsen.

Det kan altid anbefales, at du taler med en kyndig rådgiver omkring start eller ændring af din virksomhedsstruktur. Det er altid relevant at overveje de juridiske, de økonomiske og de almindelige forretningsmæssige konsekvenser i netop din konkrete situation.

  • Personligt ejede virksomheder
    Den klassiske personligt ejede virksomhed kaldes også en ”enkeltmandsvirksomhed”. Hvis 2 eller flere personer driver personligt ejet virksomhed sammen, kaldes det et ”interessentskab” eller ”I/S”.

    Derudover er der mulighed for at drive en ”personligt ejet mindre virksomhed” (PMV). PMV minder om enkeltmandsvirksomheden, men må den årlige omsætning må ikke overstige kr. 50.000. Til gengæld er der lempelige momsregler. Der gælder naturligvis også en række andre regler for PMV virksomheder.

    I personligt ejede virksomheder er din privatøkonomi meget tæt forbundet med virksomhedens økonomi. Når virksomheden påtager sig gæld, hæfter du for betalingen med din personlige formue. Det betyder, at hvis virksomheden ikke betaler sin gæld, så kan kreditorerne f.eks. gå efter din personlige opsparing, din bil eller dit hus.

    Udgangspunktet er at overskud i en personligt ejet virksomhed beskattes som en del af din personlige indkomst, og underskud giver fradrag i samme. Hvis du tilmelder dig virksomhedsskatteordningen, får du mulighed for at benytte gunstige regler om rente og aconto beskatning. Jeg anbefaler meget kraftigt, at du altid drøfter økonomien og særligt beskatningen med en dygtig revisor, når du overvejer personlig virksomhed og/eller virksomhedsskatteordningen.

    Det er også muligt at omlægge en personligt ejet virksomhed til et selskab. I langt de fleste tilfælde vil dette dog udløse en beskatning, ligesom økonomiske og juridiske forhold omkring omlæggelsen skal behandles. Derfor er det vigtigt at vælge rigtigt fra start.

    Det er også relevant at overveje omdannelse til et selskab i forbindelse med eventuelt salg af hele eller dele af virksomheden, blandt andet fordi der kan være væsentlige skattemæssige fordele.
  • Virksomhed i selskab
    Et selskab er en separat juridisk person. Det betyder på almindeligt dansk, at i lovens øjne er dig og det selskab, du ejer, to forskellige personer/enheder. I har hver jeres separate økonomi samt separate rettigheder og forpligtigelser.

    De væsentligste konsekvenser af dette er, at din formue er separat fra selskabets formue. Du kan derfor ikke hæve penge fra selskabet uden begrænsninger. Til gengæld hæfter du som udgangspunkt heller ikke for selskabets forhold. Selskabets kreditorer kan gå efter værdier i selskabet, men ikke efter din private formue.

    Hvis man er iværksætter eller ikke har et andet selskab med mange værdier, skal man dog forvente, at de fleste pengeinstitutter vil stille krav om personlig kaution, før et selskab får tildelt en kassekredit. Hvis du har stillet en personlig kaution for dit selskab, skal du forvente at hæfte for selskabet i overensstemmelse med det, som står i kautionen. Vær derfor altid grundig med at læse aftalerne igennem, således du ikke bliver overrasket.

    Virksomheder drevet i selskabsform indebærer også den skattemæssige fordel, at driftsoverskuddet beskattes efter selskabsskatten, som er lavere end indkomstskatten. Ved udlodning fra selskabet til den personlige formue sker efterbeskatning op til det almindelige skatteniveau.

    Det betyder, at du som ejer af virksomheden kan planlægge udlodning af udbytte, således at du kun udlodder op til topskattegrænsen hvert år. Yderligere opsparing sker i selskabet. Der er således mulighed for – helt lovligt – at opnå en lavere samlet beskatning ved at sprede overskuddet over en længere årrække, frem for at udlodde det hele på en gang.

    Derudover er det oftest mere simpelt at overdrage ejerandele i et selskab i forbindelse med hel eller delvis virksomhedsoverdragelse, set i forhold til at overdrage ideelle andele i forbindelse med en personlig virksomhed. Selskabslovens regler om kapitalandele og muligheden for inddeling i aktieklasser gør det også muligt at forberede et generationsskifte på effektiv vis.

    Den primære ”ulempe” ved et selskab er, at det koster penge at stifte. I skrivende stund er det billigste selskab et ApS, som koster kr. 40.000 at stifte. Derudover kan der være salær til en rådgiver, hvis man ikke selv er komfortabel med at stifte selskabet – hvilken udgift dog er ret begrænset i de fleste tilfælde.

    Blandt øvrige ulemper ved at drive virksomhed i selskabsform kan nævnes, at der er mindre adgang til at fratrække opstartsomkostninger i anden personlig indkomst, fordi selskabets økonomi er separat fra ejerens privatøkonomi. Der er således nogle potentielle skattefordele, som muligvis går tabt i forbindelse med opstart.