Outsourcing af IT-opgaver, hvad skal jeg være opmærksom på? | Startup Central
Har du ikke selv IT-kundskaberne til at udvikle det, der skal til i din virksomhed, så kan du outsource opgaven.

Hvis du går og overvejer om, du skal sende din udvikling til udlandet, så er der nogle overvejelser, som du skal gøre dig inden. Jeg vil gennemgå de tanker og processer, som der skal til, for at fuldføre en god outsourcing af IT-opgaver.

Hvem er jeg?

Mit navn er Noah - Jeg driver til dagligt webbureauet Viral Media, som ligger i Aarhus.

Jeg har tidligere benyttet outsourcing til flere udviklingsopgaver og hjulpet kunder med at få outsourcet deres opgaver.

Hvilke spørgsmål skal du stille dig selv?

  1. Outsourcer jeg kun for at spare penge?
  2. Hvor skal jeg outsource fra?
  3. Kan jeg selv rekruttere en udvikler?
  4. Kan jeg selv projektlede en udvikler?

Når det kommer til outsourcing, så er der penge at spare - det skal der ikke være tvivl om.

Med det sagt, så er det ikke altid en dans på roser - hvis du har en udvikler, som ikke har de rigtige tekniske og/eller kommunikative kompetencer, så kan det blive en dyr og dårlig oplevelse.

Hvis du ønsker at sende IT-opgaver til udlandet, kun for at spare penge, så skal du læse godt med!

Hvordan finder du en udvikler?

Når du skal finde en udvikler, er der flere platforme at finde dem på - mest brugt er: Freelancer.com, Upwork.com og fiverr.com

Ens for dem alle sammen er, at alle kan oprette en profil og at man ikke umiddelbart kan spotte en god udvikler fra en dårlig udvikler.

Det er først i samtalen, at man kan finde ud af, om udvikleren har de kompetencer, som man leder efter og ikke engang der er det sikkert.

Start med en prøveperiode

Hvis du gerne vil teste om, din udvikler lever op til de krav, som du ønsker, så er en prøveperiode en mulighed - her kommer udvikleren til at lave en lille del af programmet og det er her, at du også teste om, de har de korrekte tekniske og kommunikative kompetencer du ønsker.

Kommunikation og forventningsafstemning er nøglen

Den første del af forventningsafstemningen ligger i kravspecifikationen - her bliver udvikleren sat ind i, hvad vedkommende skal lave og kan dermed danne sig et overblik over opgaven.

Før du går i gang med et udviklingsprojekt

Hvis du gerne vil udvikle en app - uanset om det er en simpel hjemmeside eller en større app, så vil jeg altid anbefale, at du laver en god kravspecifikation.

En god kravspecifikation indeholder

Hvilken teknologi skal bruges?

Før man går i gang med udviklingen af en applikation, skal man sætte sig ind i, hvilke teknologier man ønsker at benytte sig af.

Man skal også kende fordelene og ulemperne ved den anvendte teknologi.

Wireframes:

Wireframes er en stregoptegning af din applikation - det giver en indikation af, hvor meget der skal udvikles og hvor de forskellige ting skal placeres.

Mockups:

Mockups er grafiske designs af applikationen. I ens mockup har man det færdige billede af, hvordan applikation skal se ud.

Ligeledes kan man i mockups lave funktionelle knapper, så man kan emulere appens funktioner.