Hovedreglen er, at du kan få fradrag for den moms, der bliver faktureret til din momspligtige virksomhed i forbindelse med dit køb.
Omvendt betyder det også, at du ikke kan få fradrag for moms, hvis der på købsbilaget ikke er angivet moms, da det giver sig selv; at der ikke er nogen moms at få fradrag for.
Alligevel oplever jeg nogle gange, at virksomheder trækker moms af køb, hvor der ikke er moms på.
Dette sker automatisk, hvis virksomhedens regnskabsprogram er stillet automatisk op til at beregne moms, og derfor skal man, som virksomhed, være ekstra opmærksom, når man bogfører købet.
Et typisk eksempel på en faktura, hvor der ikke er moms på, er en udgift til forsikring.
Hvad er det afgørende for at kunne få fradrag for moms?
Det afgørende er, at du skal bruge købet i din momspligtige virksomhed.
Du kan ikke få momsfradrag, hvis du ikke er momsregistreret. Du kan heller ikke få momsfradrag, hvis købet bruges privat.
Der er nogle aktiver, som bruges delvist i virksomheden og delvist privat. På et sådan køb kan man, kun få fradrag for en forholdsmæssig andel af momsen. Man bliver altså nødt til at lave et skøn over hvor meget privat og hvor meget erhvervsmæssigt aktivet bruges.
Hvis man for eksempel skønner, at aktivet anvendes 75% erhvervsmæssigt, så vil man kunne få fradrag for 75% af momsen, der er angivet på fakturaen.
Som udgangspunkt er det virksomheden selv, der foretager dette skøn og flere faktorer kan spille ind (for eksempel: hvor meget af tiden anvendes aktivet privat kontra i virksomheden).
I praksis anerkender SKAT, som hovedregel 50% momsfradrag ved udgifterne til anskaffelse og forbrug af sådanne blandet benyttede aktiver.
Eksempel på blandet benyttet aktiv:
En virksomhedsejer anskaffer en iPhone, som han vil bruge både i virksomheden og privat. For at gøre regnestykket let, siger vi, at han anskaffer telefonen til 10.000 kr. inkl. moms.
Momsen udgør altså 2.000 kr.
Virksomhedsejeren har en webshop og bruger ofte telefonen til at snakke med leverandører og andre samarbejdspartnere, når han er på arbejde (37 timer i ugen).
Men han har også private opkald og han har downloadet app’en ”DR Ramasjang” til sin datter, så hun kan se videoer og spille spil, når han står og forbereder aftensmaden.
Spørger man ham, så vil han sige, at han bruger telefonen lige så meget privat, som han bruger den i sin virksomhed, hvilket stemmer overens med den opgørelse, man kan trække på hans iPhone over tidsforbrug.
Dermed kan han få 50% fradrag for momsen på købet, hvilket er 1.000 kr.
Han kan også få fradrag for 50% af momsen på telefonabonnementet, som han løbende betaler.
Krav om faktura, kvittering (kassebon) eller anden dokumentation - samt bogføring heraf
Det er et krav, for at opnå fradrag for købet, at der foreligger noget dokumentation på, at man har købt noget til sin virksomhed.
Dokumentation kan være en købsfaktura eller en kassebon, som opfylder kravene for at være en faktura eller kassebon.
Kravene til en faktura er:
- Fakturadato
- Fortløbende fakturanummer
- Sælgers CVR nr.
- Sælgers navn og adresse
- Købers navn og adresse
- Mængden og arten af de leverede varer/ydelser
- Leveringsdatoen, hvis den ikke er det samme som fakturadatoen
- Prisen uden moms
- Gældende momssats (25% i Danmark)
- Momsbeløb
Hvis købet er på under 3.000 kr. kan man nøjes med at få en forenklet faktura. Dette kan for eksempel være en kassebon, som også skal opfylde krav nr. 1, 4, 6. Derudover skal der på kassebonen stå momsens størrelse eller den samlede pris inkl. moms.
Køber man noget fra en privatperson udsteder denne person typisk ikke en faktura, i sådan et tilfælde kan køberen selv udstede faktura til sig selv - et såkaldt afregningsbilag.
Kravene for afregningsbilaget er det samme, som for en faktura, derudover er der følgende krav:
- Der skal stå ”Selvfakturering”
- Købers CVR nr.
- Sælger skal godkende afregningsbilaget. Det kan eksempelvis være ved underskrift