Kort introduktion til SEO | Startup Central
En kort introduktion til SEO - søgemaskineoptimering. Det handler om at optimere din hjemmeside.
<div class='container'>

Hvis du er inde på dette indlæg, så er du sikkert stødt på SEO før i en eller anden sammenhæng. Tit og ofte vil det være i forbindelse med noget iværksætteri, markedsføring eller internettet generelt.

Hvis du gerne vil blive lidt klogere på, hvad SEO er og hvad du kan bruge SEO til, så vil dette indlæg være perfekt for dig.

Hvad er SEO?

SEO står for Search Engine Optimization, hvilket oversat til dansk er søgemaskineoptimering. Overordnet set handler det om at optimere din hjemmeside, så du kan styre kvaliteten af de besøgende på din hjemmeside, samt antal af besøgende på din hjemmeside gennem Google.

Når søgemaskiner som Google skal placere din hjemmeside under specifikke søgetermer, så kigger den på rigtig mange forskellige faktorer, således at folk finder det bedste indhold til hver søgning.

Overordnet set kan man inddele disse faktorer i 3 punkter:

  1. Teknik:
    Den tekniske del af SEO kan være svær at forstå, hvis man ikke har arbejdet meget med hjemmesider førhen. En stor del er hastigheden, hvormed en computer eller mobil kan indlæse din hjemmeside.
    Hvis din hjemmeside indlæses på 5-10 sekunder, så kan det være et tegn på, at teknikken ikke helt er på plads. Det kan fx være, at du har for mange billeder, animationer og andet indhold på din side, som fylder alt for meget datamæssigt.
    Google og brugere vil nemlig gerne se hjemmesider, som bliver indlæst rigtig hurtigt, så man ikke skal vente længe.
  2. Indhold:
    SEO handler også rigtig meget om indhold på din hjemmeside. Når folk anvender Google til at finde information, så forventer de noget indhold, som besvarer deres søgning. Derfor er det vigtigt at have så godt indhold på siden som muligt, således at Google gerne vil vise din side til mange relevante brugere.
    Indhold kommer i mange former og kan være alt fra grafik, tekst, billeder og mange andre interaktive ting. Hvis man eksempelvis søger på ”lånberegner til bolig”, så vil man forvente en interaktiv beregner, som kan anvendes til at beregne et boliglån.
    Hvis man gerne vil findes på boligkøbs-relaterede ord, så vil det være en rigtig god idé at skrive en masse brugbar information på din hjemmeside om netop boligkøb. Dette kan fx ses på Bomae.dk under deres blogindlæg.
  3. Autoritet:
    Google vil gerne have, at det bedste og mest retvisende indhold bliver vist, derfor betyder autoritet rigtigt meget, når det kommer til at blive vist på Google. Dette kommer blandt andet ved at få links fra andre hjemmesider eller ved at skrive en masse fedt indhold inden for en given niche.
    For at gøre det helt simpelt, så kan det sammenlignes med en positiv anmeldelse på Trustpilot. Hvis du ejer en mekanikervirksomhed og får en masse positive anmeldelser på Trustpilot, så er det et stort tegn på, at du er en autoritet inden for dit felt og producerer et godt produkt for dine kunder.
    Google anvender principielt links på samme måde. Hvis du er en lokal forretning i Horsens og får links fra Horsens Folkeblad, Ugeavisen eller andre lokale aviser, så vil det være med til at give dig autoritet i Horsens fra Googles perspektiv.
    Det betyder altså, at du vil have lettere ved at blive fundet på Google-søgninger relateret til Horsens. Dette er en kæmpe fordel for fx restauranter, tandlæger, håndværkere og andre virksomheder, hvor kunden og virksomheden som regel er inden for samme geografiske lokation.

Derfor er Google og SEO vigtig for dig

Hvert eneste minut bliver der i gennemsnit lavet 3-4 millioner søgninger på Google rundtomkring i verden. I et større perspektiv er der tilsvarende 5,6 milliarder søgninger om dagen.

Det er et meget stort tal, men det kan være svært at forstå, hvorfor det er vigtigt for dig. Årsagen, til at det har en stor betydning er, at mange brugere potentielt kan være dine kunder. Det kunne være brugere, som gerne vil finde netop dine services og gerne vil finde en virksomhed, som kan hjælpe dem videre.

Hvis man eksempelvis ikke kender sin geografisk lokation særligt godt, så vælger mange at anvende Google til at finde disse lokationer. Eksempelvis hvis man netop er flyttet til en ny by eller er ude at rejse. Årsagerne kan være mange, men vigtigst af alt betyder det, at der er hundredvis af potentielle kunder, som anvender Google hver dag.

Derfor er det ofte essentielt at søgemaskineoptimere sin hjemmeside, således at du ikke mister din digitale tilstedeværelse og kunder til alle dine konkurrenter, som har arbejdet med SEO.

Hvis du gerne vil have en mere dybdegående introduktion til SEO efterfølgende, så fortæl gerne Startup Central, hvilke punkter du vil have en dybdegående forklaring på.

</div>