
Vi elsker startups - og vi elsker godt design. Som erfarent bureau med speciale i små og mellemstore virksomheder, vil vi gerne hjælpe dig til at få den helt rette grafiske profil, en unik visuel identitet og det helt rigtige logo, som dine kunder aldrig glemmer dig for. Vi er erfarne i at opsætte helt nye, sprøde identiteter og i samarbejdet med med unge virksomheder. Vi er et startup, som forstår dig, og vi går stærkt ind for at samarbejde, frem for at bestemme for dig. Du finder vores kontakt oplysninger nederst i artiklen, og du er mere end velkommen til at ringe til os, hvis du er nysgerrig på at tale med en i vores team.
For mange selvstændige opleves det som en uoverskuelig opgave at designe en online identitet og skabe et stærkt brand som nystartet virksomhed. Ja, og hvor starter og slutter sådan en proces? Ved du, hvad er nødvendigt, og hvad du bør prioritere? Det er alle sammen spørgsmål, vi ofte hører fra mange unge virksomheder.
Designfasen er bare én ud af mange vigtige faser, når det handler om at opbygge et brand for sin virksomhed. Designfasen er din kommende identitet i en tidlig fase, som fastsætter den røde tråd i din identitet. Processen kræver nogle vigtige beslutninger fra dig og kan derfor trække ud undervejs. Den er helt essentiel for din identitets fremtid.
Logoet er din virksomheds ansigt
Forestil dig en stor gruppe af mennesker foran dig. Nogle har tydelige ansigter, som du bemærker, andre har slet ingen. Du møder nu en person uden ansigt. Personen forsvinder hurtigt tilbage i mængden, og du har svært ved at identificere, hvem du mødte. På grund af den ansigtsløse, har du svært ved at finde frem til personen igen. Måske prøver du at huske noget ved personen, som kan genskabe et minde, men det er faktisk ganske svært.
Det er denne samme oplevelse, en potentiel kunde vil have af din virksomhed, hvis ikke du har noget, de kan genkende. Det er vigtigt at du får lavet et genkendeligt logo, som adskiller sig fra både ansigtsløse og andre ansigter, vi husker for andre særlige træk.
Logoer og brands
Dit logo er med høj sandsynlighed din kundes introduktion til dit brand, og derfor er det uhyrligt vigtigt at give et godt første indtryk. Med dit unikke logo er du allerede på forkant med at vise, at du tilbyder en service eller et produkt af høj kvalitet. Det giver din virksomhed et professionelt og troværdigt ståsted.
Dit logo bør være passende til det, du tilbyder dine kunder. Samtidig skiller et godt logo dig ud fra dine konkurrenter. Mange tror, at et logo udgør et helt brand, og at en visuel identitet er det samme som et grafisk design, og vi forstår forvirringen.
Dit logo er derimod slet ikke tilstrækkeligt for at udgøre alt det, der ligger i et samlet brand eller det, vi også kalder en visuel brandidentitet. Det suppleres bl.a. af logoets brugeroplevelse, din brandstrategi og andre grafiske udtryk, såsom farver og fonte.
Hvad er et godt logo?
Logoet skal være let at aflæse, selv i lille målestok. Det skal være simpelt og kunne benyttes i både lyse og mørke farver, så det kan tilpasses forskellige baggrunde. Du kan overveje at lave flere versioner af dit logo. Eksempelvis kan du have en version med ikon og tekst, en version kun bestående af tekst, og en version der blot er et ikon, som vist herunder.

Overvej også, hvilke situationer og miljøer, logoet vil fremgå i. Du kommer sikkert til at bruge det til andet end blot din hjemmeside. Det kan være, du får succes med dit logo i flyers, skilte, visitkort, signaturer, emballage, sociale medier m.m. Det er en god idé at tænke fremad allerede på nuværende stadie, det er sværere at gå tilbage.
Hvorfor investere i et godt logo?
Dit logo skal være let aflæseligt og genkendeligt, både på lang- og kort afstand. Balancen kan være svær, da logoet som sagt bør være simpelt, og samtidig tiltrække nødvendig opmærksomhed. Din kunde vil gennemsnitligt bruge 10 sekunder på at kigge på logoet og konkludere deres holdning, så det er vigtigt at skabe noget mindeværdigt for dem.
Det er værd at overveje, at 60% af B2C kunder på global plan fravælger at købe fra en virksomhed, hvis logo og design er utiltalende. Det er selv gældende for virksomheder med gode anmeldelser.
Selvom du kan nikke ja til følgende:
- Din service er god
- Dine produkter er i god kvalitet
- Din markedsføringsfrekvens er høj
- Dine medarbejdere er dygtige
- Dit team er motiveret
Er en god identitet og et godt logo ikke noget du bør spare på. Tværtimod, kan den være din virksomheds knald eller fald.
Din designguide er de visuelle regler
Som standard bør du have en designguide som minimum inkluderer regler for virksomhedens logo, farver og fonte. For netop at vedligeholde den røde tråd mellem alle dine kanaler og sørge for, at din kunde kan genkende dig, er det meget vigtigt, at du benytter designguiden til simpelthen at bestemme, hvordan din identitet ser ud.
Der er mange termer og regler, når det angår valg af fonte og farver, men vigtigst af alt: De skal harmonere med hinanden, og fungere sammen i flere miljøer. Derfor kan du med fordel tjekke sammenhængen mellem logo, fonte og farver ved at sammensætte dem og dermed bemærke, hvordan de spiller sammen. Mange elementer kan se fine ud i en isoleret kontekst, men når de sammensættes med andre elementer, kan kombinationen være helt skæv.
Giv dine kunder en behagelig rejse
Brugeroplevelse, hvad vi i fagtermer kalder UX (user experience), omhandler hele oplevelsen af dit produkt eller din service. Vi bruger ofte termet i relation til hjemmesider og andre digitale platforme, hvor UX i sandhed påvirker alle former for design. Det indgår både i grafiske elementer, layouting - selv i tekster kan du spotte UX. Du kan bl.a. ‘nudge’ kunder i dine ønskede retninger ved at bruge highlightede call to actions, som præcist indikerer, hvad du ønsker kunden skal gøre, og hvorfor de skal gøre det.

Brugerrejsen skal være behagelig for, at nogle af vores besøgende gider at deltage i den. Du bør give kunden en fornemmelse af, at de er i fuld kontrol, men samtidig altid er tæt på at få den nødvendige hjælp, hvis problemer skulle opstå. Kort sagt, selve processen af at benytte din service skal være så “smooth” som muligt.
Din identitet kræver hengivenhed
Det du har læst i artiklen her, omhandler den mest basale del af at lave et godt logo og en stærk visuel identitet. Det ville ikke være muligt for os at samle alle de elementer, der indgår i en designproces.

Vil du gerne lære mere om eksempelvis billedstile, brugergrænseflader, farvesammensætninger og hjemmeside-designs, er du mere end velkommen til at læse flere artikler på Savants blog, hvor vi opdaterer og rådgiver dig og andre selvstændige virksomheder omkring design, digitale trends og teknisk udvikling af hjemmeside, webshop og webapplikationer.
Som team husker vi de bedste dage, nemlig dagene, hvor vi får lov til at hjælpe flere unge virksomheder med at opnå den helt rigtige identitet. Ved du allerede nu, hvordan vi skal huske din virksomheds ansigt?
Du er altid velkommen til at skrive eller ringe til os, så hjælper vi dig i gang med at skabe det, du drømmer om at blive husket for.
+45 93 93 98 99
hello@savantsoftware.dk