Den 9. august 2021 udkom første del af IPCC’s sjette hovedrapport, som frigives i sin fulde længde i foråret 2022. Men hvad er det egentlig for en rapport, og hvorfor bør den have vores fulde opmærksomhed?
IPCC står for Intergovernmental Panel on Climate Change og blev oprettet i 1988. På dansk kaldes det FN’s Klimapanel, baggrunden for oprettelsen var udgivelsen af Brundtlandrapporten (1987), som for første gang definerede ordet bæredygtighed. Definitionen lyder som følgende:
En udvikling "[…] som opfylder de nuværende generationers behov uden at bringe fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov i fare." (Brundtland-rapporten, 1987)
Hvad gør FN’s Klimapanel?
Siden oprettelsen af IPCC i 1988 har panelet udgivet hovedrapporter i 1990 (med en supplerende rapport i 1992), 1995, 2001, 2007, 2014 og nu den sjette hovedrapport i 2021.
Klimapanelet gennemgår den videnskabelige litteratur om forskning og viden om klimaændringer. Panelet laver hvert femte/sjette år en opsummering fra hver af de tre arbejdsgrupper:
Hovedrapporten fra 2021 er skrevet på tværs af de tre ovennævnte arbejdsgrupper, hvorunder 234 førende forskere fra mere end 60 forskellige lande fordeler sig. Til trods for at rapporten er cirka 3.000 sider lang, er den ”blot” en opsummering af videnskabelige data og observationer, som er beskrevet i mere end 14.000 videnskabelige artikler.
Hvad konkluderer IPCC-rapporten om klimaforandringer?
Rapporten har været fem år undervejs og slår fast, at der ikke er nogen tvivl om, at klimaforandringerne er et resultat af menneskers tilstedeværelse på Jorden. Med førnævnte definition af bæredygtighed in mente betyder klimaforandringerne med andre ord: Den måde, vi mennesker (mis-)bruger Jordens ressourcer på, er nu så omfattende, at den sætter fremtidige generationers mulighed for at opfylde deres ressourcebehov i fare.
Når det tages i betragtning, hvem og hvor mange der står bag indholdet og arbejdet i FN’s Klimapanel, kan vi uomtvisteligt regne med, at der er noget om snakken, og at konklusionerne er gangbare. Det er også værd at bemærke, at Klimapanelet historisk set er kendt for at ramme ret præcist i sine rapporter.
Panelet anslog i 2018, at atmosfærens temperaturstigning på 1,5 grader ville blive passeret omkring år 2040, medmindre der ville ske drastiske reduktioner i den menneskeskabte CO2-udledning. Og nu i 2021 – bare tre år senere – konkluderer forskerne fra de tre arbejdsgrupper, at opvarmningen vil passere de 1,5 grader allerede i starten af 2030’erne. Altså næsten 10 år før.
Skal vi have bare 50 procent chance for at bremse opvarmningen ved de 1,5 grader, har verden ifølge IPCC et resterende CO2-budget på cirka 500 milliarder tons. Og da der globalt set udledes cirka 40 milliarder tons menneskeskabt CO2 årligt, er det et simpelt regnestykke (som nok er værd at tage i betragtning!
Hvad kan du og din virksomhed gøre?
Med disse fakta på plads er det vigtigere end nogensinde at betragte, hvordan du og din virksomhed om nødvendigt skal fokusere på bæredygtighed og være en aktiv medspiller i forhold til at sikre alles fremtid på Jorden.
Reduktionen af CO2-udslip er, som fremhævet ovenfor, essentielt for at bremse klimaforandringerne. Mange organisationer – lige fra C25-virksomheder til helt unge startups – analyserer deres CO2-aftryk med henblik på at implementere initiativer, der reducerer aftrykket. Helt konkret kan du indtænke følgende eksempler i dine aktiviteter:
- Undersøg materialerne i dine produkter og optimér, således du nedbringer CO2-indholdet i materialerne
- Tænk i cirkulær økonomi, recycling og upcycling ved at implementere af genbrugs- og genanvendelige materialer
- Design dine produkter, således deres levetid forlænges
- Etablér samarbejder på tværs af aktører i din værdikæde, således ressourcer og råvarer udnyttes maksimalt
- Tænk kreativt!
Erhvervsstyrelsen er ansvarlig for den digitale platform, Virksomhedsguiden, som blandt andet har udviklet CO2-beregneren. Den er et redskab, du kan bruge til at kortlægge din virksomheds CO2-aftryk. Sæt i gang!
