5 vigtige grunde til, hvorfor du som iværksætter skal lave budgetter og hvad du skal bruge dem til:
- Budgetter giver dig et ”livsvigtigt” overblik på dine indtægter og udgifter, så du kan se om du laver overskud eller underskud.
- Budgetter skal også bruges som et styrings- og opfølgningsværkstøj måned for måned, så du hele tiden har føling med penge ind og ud af kassen og om du holder dine målsætninger.
- Budgetter er kun til gavn, hvis du sætter handling bag dine prioriteringer – ellers er budgetter kun til brug for det samme som toiletpapir.
- Banker og/eller investorer kræver ALTID budgetter – så skal du rejse kapital det ene eller andet sted, så er budgetter også et must i den forbindelse.
- Det vigtigste budget at få styr på FØR du laver budget til din virksomhed er: Dit PRIVATE budget! Den største udgift i dit virksomhedsbudget (i de første år) bør og skal være din egen løn. Alt for mange glemmer at få ryddet op i sine private udgifter m.m. inden de går i gang med deres selvstændige virke.
Qua mine tusindvis af møder med mennesker omkring økonomi de sidste 20 år (OG mine egne dyre lærepenge), så er der især ét område, som adskiller folk med en sund og en usund økonomi!
Og det er FORSTÅELSEN af, at det aldrig handler om pengene, men det handler om din måde at bruge/disponere dine penge på, der så gør om du har en sund eller usund økonomi (økonomi betyder: pengestyring).
Udover at have forståelsen for, at det er vigtigt at kunne styre sine penge (eller få hjælp til det!), så handler det også meget om dit forhold til penge og hvilke overbevisninger du har om penge.
Og hvad mener jeg så med det?
Jo ser du, vi er alle vokset op i en familie, og rigtig mange gange følger den ”sociale arv” med os – også når det kommer til penge og økonomi. Så børn, som vokser op i et hjem med et godt forhold til penge og pengestyring (og som tror på, at der er penge nok til alle), de får langt de fleste gange også et liv med en sund økonomi og et godt forhold til det.
Det samme gælder sig også for de modsatte tilfælde, hvor forældrene ikke selv har kunne styre pengene og altid har snakket negativ om penge og fx tale negativt om banker, folk med mange penge osv.
MEN… vi har altid muligheden for at ændre på den ”pengehistorie”, som vi er vokset op i.
Få hjælp!
For at få en god start på dit selvstændige virke, så er det en god ide at få hjælp af eksperter inden for fx skat, moms (bogholder/revisorer), så du får den vigtige forståelse af disse begreber.
Du skal IKKE blive en ekspert (du er helt sikkert ekspert til andre ting), men hvis du har en god forståelse for HVORFOR det er godt at have styr på budgetter, moms og skat fx, ja så er du allerede godt på vej i mod at lykkedes GODT med din forretning 😉
Desværre er det sådan, at der er et kæmpe tabu omkring penge og økonomi + vi i Danmark er vokset op med overbevisninger om, at vi skal klare alt selv.
Det er bullshit a fineste karat!
For, at du VIRKELIG får succes med det som du brænder for og er dygtig inden for, så kræver det stor bevidsthed om, at det du ikke er god til (eller bliver drænet af), det skal uddelegeres til andre, som kan gøre det bedre og på den halve tid.
Så sparer du både tid og penge + du kan skabe større værdi for dine kunder inden for dit ekspertfelt.
Nyttige tips til at kunne styre dine penge til overskud og økonomisk frihed:
Når jeg hjælper mennesker med at blive bedre til at styre deres penge, så bruger jeg nogle ord/sætninger, som kan være gode at skrive sig bag øret og gøre til gode vaner:
- Om du skal rydde op i dine udgifter eller til at købe noget nyt/få en ny udgift ind, så spørg dig selv om følgende: Er det NEED to have? Eller NICE to have? Og mærk så efter om det virkelig giver værdi for dig (og/eller din virksomhed)? Hvis ikke, så er det sikkert ikke pengene værd/eller kan det gøres billigere? 😉
- Skal du investere i dig selv eller i din virksomhed, så spørg dig selv om HVORFOR det er vigtigt at købe fx en ny computer, telefon eller noget helt tredje. Hvis det du har virker, så brug pengene på noget andet som giver dig og din virksomhed merværdi.
- Følg op på dine budgetter: Sæt tid af i kalenderen (gerne hver måned) og vær tro mod den tid du skal bruge på dine budgetter! Den tid du investerer i dig selv og dine penge – den får du tifold tilbage – tro mig!
Jeg kunne skrive meget mere omkring dette emne, så er du nysgerrig på hvordan jeg ellers kan hjælpe dig og din virksomhed mod fx økonomisk frihed (!), så book en samtale med mig via Startup Central.