Hvad er hemmeligheden til at opnĂĄ succes? At tage de rigtige beslutninger. Men hvordan tager man sĂĄ de rigtige beslutninger?

Hvad er hemmeligheden til at opnĂĄ succes? At tage de rigtige beslutninger. Men hvordan tager man sĂĄ de rigtige beslutninger? Ved erfaring. Men hvordan fĂĄr jeg erfaring? Og hertil svarer jeg: ved at tage de forkerte valg, og turde fejle!

Jeg er iværksætter og jeg har på egen krop oplevet, hvordan modstand, fejl og det hårde rugbrødsarbejde har været en essentiel del af læringsprocessen. Jeg har selv brugt det som en drivkraft – for nu skulle jeg vise alle dem, som ikke troede jeg kunne!

Men vi lever i en kultur, hvor vi frygter at fejle og få afvisninger. Iværksætterbarometeret 2018, udarbejdet af Erhvervshus Sjælland, Vækstfabrikkerne og Center for VækstAnalyse nævner, at flere iværksættere oplever en iværksætterkultur, hvor det åbenbart ikke er legitimt at fejle, især hvis man ikke har et stærkt netværk at støtte sig op af. Ifølge analysen, mener over halvdelen af de iværksættere som ser sig selv i et stærkt iværksætternetværk, at det er okay at fejle. Derimod oplever kun 15% af iværksætter, som ikke oplever, at være i et stærk iværksætternetværk, at det er okay at fejle.

Men det nytter ikke noget at skjule sine svage sider. I stedet for at pakke det ind i pæne fraser, hvor der reelt ikke er noget indhold i, har jeg som leder erfaret at mine medarbejder vokser mest når jeg er ærlig, kontant og konkret. Vi hat ved Startup Central haft et stort fokus på, at opbygge og tilbyde et stærkt og robust fællesskab, hvor der er plads til at bede om hjælp til det man ikke er tryg ved, eller i bund og grund ikke ved noget om. Learning by doing er noget vi skal praktisere gennem hele livet og i alle områder af vores tilværelse. Det er få mennesker der er supermennesker, og som kan det hele fra starten af. Men det skal ikke skræmme os fra at konkurrere. Hvis du ikke føler dig i stand til at konkurrere med et supermenneske (som de fleste af os ikke gør), så konkurrer med dig selv!  Vær ærlig overfor dig selv, dine styrker og dine svagheder og aldrig stå stille i din udvikling og læring.  Du er aldrig færdig med at lære, og du kan aldrig bare sætter to streger under og sige ”så, nu er der ikke mere at gøre”

Vi kan ikke styre de ydre elementer. Coronakrisen har rystet hele samfundet, og har været skyld i mange fyringer og udsigten til et job kan være lang. Samtidig er høj ledighed lig med større konkurrence om stillingerne. Men dét vi kan styre, er vores reaktion og handling på situationen. Hvis du ikke kan få et arbejde, så skab det! Bliv en del af et fællesskab, der får dig selv til at vokse! Lav fejl og stå ved dem! Vær modig og kast dig ud i det!