Drop sabbatĂĄret og skab en indkomst og et hav af kompetencer og muligheder for dig selv og din fremtid gennem et startup.

Først og fremmest: Stort tillykke! Du er trådt ind i den mest skræmmende og spændende tid i dit liv!  Men hvad skal du nu? Du har helt sikkert indøvet dig et svar, da det spørgsmål højst sandsynligt er dukket op til de fleste familie middage. Det er nu du har tiden og friheden til at gøre lige præcist det DU vil! Du vil måske arbejde og tjene en masse penge. Eller vil du hellere ud og opleve verden? Måske vil du helst bare i gang med en videregående uddannelse.

Men du har også en helt anden mulighed: Den der skøre og fantastiske idé du fik, men ikke helt turde tro på eller havde tid til at arbejde videre på – nu er det din chance! Drømmen om at være din egen chef, og skabe dit helt eget – nu er det din chance! Brug dit sabbatår på at forfølge alle dine drømme! Brug året på at udvikle dig selv! Brug året på at blive iværksætter! 

Du er ung, og fyldt med energi og gåpåmod. Det er tiden til at prøve noget nyt – for du kan jo godt! Bruge sabbatåret på at gøre dig mere attraktiv og kvalificeret for fremtiden.

At være iværksætter giver dig et enormt sæt af kompetencer, på meget kort tid: markedsføring, økonomi, kundehåndtering, og meget mere! Du viser at du er initiativrig, modig, nysgerrig og har forsøgt (og måske lykkedes) med at bygge dit helt eget op.

(en lille sidenote: det er helt okay at din første, anden eller tiende virksomhed ikke bliver en levevej! Du har lært noget af det hele, og viser at du ikke giver op!)

Det er alle sammen kvaliteter, som konstant bliver efterspurgt på arbejdsmarkedet, og du gør dig uundværlig og fed at samarbejde med!

Og jo, det er hårdt og svært at starte egen virksomhed! Men heldigvis behøver du ikke at gøre det hele selv. Du har sikkert allerede et netværk du kan trække på. Men måske er dine forældre eller onkel Hans ikke de skarpeste knive i skuffen når det kommer til revisor, forsikring, opbygning af hjemmeside osv. Men frygt ikke!

Så hvis du har en lille iværksætter i maven, eller kender en, vil vi mere end gerne hjælpe dig på rette vej!