Frygter du konkurrenterne, er det berettiget? | Startup Central
Rigtig mange erhvervsdrivende ser på konkurrenten og tror, at de gør det bedre, det er ikke altid sandt. Fokuser på dit produkt og skab mere værdi for kunden, så vinder du.

Michael Seibel, Harj Taggar og Brad Flora fra Partner Lounge er erfarne investorer igennem Y Combinator. De giver deres syn på hvordan foundere reagerer på deres konkurrenter.

Her får du vores fortolkning på deres guldkorn.

Selv om det går godt, kan man godt blive bange for konkurrencen.

Har du lige lært, at andre også har den samme idé, som du har? Så de tager kunderne og derfor føler du, at du bliver nødt til at fange deres kunder, eller nødt til at kopiere alle deres features.

Du glemmer helt, at der er flere pizzeriaer i hver by, at der er flere banker at vælge imellem. Og de er ikke ved at dreje nøglen om, blot fordi de deler samme målgruppe.

Når det er hårdt for dig, går det så godt for dine konkurrenter, eller har de også udfordringer? Du føler konstant dine interne udfordring, men det betyder ikke at konkurrenternes facade-marketing gør dem bedre i stand til at takle deres egne interne udfordringer.

Så bare fordi det ser ud som om, at det går godt for konkurrenten, er det ikke ensbetydende med, at det går dårligt for dig. Som startup virksomhed bliver man hele tiden målt og man føler måske ikke at det går godt for en, men måske går det heller ikke godt for konkurrenten. Det du ser udadtil er blot konkurrentens gode markedsføring, inde bag ved kan de være lige så fortvivlet, som du selv er. Nogle år senere møder du måske en medarbejder fra den konkurrent, du var bekymret for og I taler om perioden, hvor du var nervøs for konkurrent. Men medarbejderen fortæller, at de var helt ved siden af sig selv i den periode. Så det var altså bare noget du havde forstillet dig.

Har du stirret dig så blind på konkurrencen, at du ender med at kopiere værdiløse features, bare fordi du tror, at kunderne vil have det? Det er spild. Det går først godt, når du taler med dine egne brugere i stedet for at bekymre dig om konkurrencen.

Er det ikke meget vigtigere med din egen vækst, evt. churn ~ tab af kunder, har du en god ordre pipeline? Går det godt for dig, så skal du da execute og fokusere mindre på konkurrencen.

Det skaber mindre stress at gøre noget ved det du kan ændre på, frem for at frygte det, du ikke har kontrol over - så som konkurrencen.

Nogle gange er der valid konkurrence, specielt hvis du tror, at du ingen konkurrence har. Der er ingen tvivl om at kunderne har andre løsnings-optioner end jeres.

Lad dig ikke slå ud af de store virksomheder. Skaber de et produkt som du har, så er det ikke ensbetydende med at du skal dreje nøgle om. Du skal blot finde ud af hvad der gør at dit produkt er bedre og slå på det. Og udvikl dit produkt så det hele tiden skaber mere og mere værdi for dine kunder. Hvis du har det bedste produkt som skaber mest værdi, så har kunden ikke grund til at gå til konkurrenten.

Fordelen ved at levere mere værdi til kunden - end konkurrenter levere - er det vigtigste på vægtskålen.

Så lad vær med hele tiden at tænke på, hvad konkurrenten gør og hvad du tror, at de gør bedre end dig. Tro på dit produkt og den virksomhed du har bygget op. Du har kunder, så der er nogle som mener, at dit produkt er langt bedre end konkurrentens.

Koncentrer dig om at skabe en fantastisk virksomhed og skab mere værdi for dine kunder i stedet for at kopiere konkurrenternes features og hele tiden tænke på, hvor godt det går for dem. Det vil du vinde meget mere på. Alt det andet vil blot give dig mere stres og bekymring om, hvor godt du tror det går for konkurrenten.

Vær up-to-date i forhold til dine konkurrenter, med behold troen på dit eget produkt.

Synes du det lyder rigtig interessant – så se hele deres video her: https://www.youtube.com/watch?v=tzsmJtKZ2No