Du har den fulde idé til dit produkt, du ved præcis hvordan det skal se ud og af hvilket materiale. Så nu mangler du bare at få sat produktionen af dit produkt i gang.

Du har den fulde idé til dit produkt, du ved præcis hvordan det skal se ud og af hvilket materiale. Så nu mangler du bare at få sat produktionen af dit produkt i gang. Husk at have produktionen med i dine overvejelser så tidligt i din proces som muligt. På den måde kan du bedre vurdere dine omkostninger og dermed også hvilken pris dit produkt skal sælges til. Samt vurdere om, du kan ændre på noget for at få prisen ned eller gøre produktet endnu mere attraktivt, for at retfærdiggøre den høje pris.

På Dansk mode og textil kan du blandet andet finde information om hvordan du får en producent eller leverandør i Danmark eller udlandet.

Der er et par ting du skal overveje før du lægger dig fast på en producent:

  • Hvad er dine behov?
    Hvilke kvalitetskrav har du? Du skal tænke på funktionalitet, holdbarhed, miljøvenlig, præcision og finish. Skal detaljen være udført til perfektion eller vejer den lave pris mere? Dette har indflydelse på hvilken producent du vælger samt dine økonomiske ressourcer.
  • Lovmæssige krav
    Vær opmærksom på om dit produkt er omfattet af lovmæssige krav. Nogle produkter skal CE-mærkes, hvis de skal markedsføres og sælges i EU. CE-mærket består af: en risikoidentifikation og risikovurdering. Et teknisk dossier, herunder en brugermanual og teknisk dokumentation. Samt en fysisk CE-mærkning af produktet. Med et CE-mærkning viser du dine kunder, at dit produkt har imødekommet alle sikkerheds-, sundheds- og miljøvenlige krav. Læs mere om mærkningen på European Commission. Er du usikker på hvilke krav til mærkning og dokumentation dit produkt skal have, kan du søge informationen på Dansk Standard.
  • Hvad er dine krav?
    Det er vigtigt at udarbejde en kravspecifikation. Du har sikkert nogle forventninger til hvordan dit produkt skal se ud og fungere. Formalisér dine krav, så både du og din producent har noget at forholde jer til. Hvor detaljeret kravspecifikationen skal være varierer alt efter hvor avanceret dit produkt skal være. Kravspecifikationen kan være med til at finde ud af, allerede inden produktionen går i gang, om producenten kan levere. Hvis ikke producenten kan leve op til kravene, må det overvejes om du skal skifte producent eller om der er ting, som kan justeres i forhold til dine krav.
  • Hvor kan produktionen bedste betale sig?
    Skal din produktion foregå i udlandet eller i Danmark, der er forskellige fordele og ulemper ved dem begge. Hvor mange enheder du skal have produceret, spiller en stor rolle. Jo flere enheder jo større omkostningerne, både til at starte og styre produktionen. Dette kan være afgørende for, hvor du skal producere dine produkter.

Vælger du at have din produktion i Danmark vil kommunikationen og relation opbyggelsen være lettere. Hvis der skulle opstå udfordringer, er danske producenter ofte mere aktive i problemløsning.

Vælger du at gå med eksempelvis asiatiske producenter, er det vigtigt at du er meget præcis med hvad I indgår aftale om. Du kan ikke forvente at de løser selv åbenlyse problemstillinger. Til gengæld er der mange udbydere, på den måde opnår du høj fleksibilitet, blandt andet i form af hurtig produktion. Det vigtigste er at du skaber en stærk relation til producenten, så styrelsen af produktionen foregår gnidningsfrit. Man kan få lige så god kvalitet i Asien som i Danmark og det er typisk billigere, dog skal du medregne omkostningerne i form af tilstedeværelse lokalt og ressourcerne i konstant at have øje for produktionen.

Producent eller leverandør
Har du ingen erfaring med produktion, så overvej at finde en produktionspartner eller en leverandør, som kan rådgive dig og som kan stå for kontakt og styring af producenten. Dette koster selvfølgelig, men du får ekspertise, relationer og kontakter til den rigtige producent ved at have en leverandør. På den måde kan der eventuelt skaffes en bedre pris, derudover sparer det dig for både tid, risici og administrative ressourcer, som i sidste ende og er dyre.

 

Har du spørgsmål er vores coach André Bøving ekspert på området.