Får du også sved på panden, når snakken falder på årsrapportering? Så står du ikke alene. Det er for stort set alle iværksættere en fagre ny verden med vigtige frister og nye termer.
Men; frygt ej! I dette indlæg får du et indblik i, hvordan processen bag årsrapporten fungerer, så du ved, hvad du skal være opmærksom på. I indlægget får du også viden om, hvilken betydning konsekvenserne for at ignorere fristerne har for din virksomhed.
Hvornår skal du indberette din årsrapport?
Baggrunden for, at man overhovedet skal udarbejde og indberette en årsrapport, er, at en årsrapport er en redegørelse for virksomhedens økonomi og fremdrift. Den er vigtig, da den giver et retmæssigt billede af, hvordan det står til i virksomheden, hvilket kan være relevant for eksempelvis kunder og investorer, men også for offentligheden generelt.
Indberetning af årsrapporten skal ske til Erhvervsstyrelsen senest 5 måneder efter årsregnskabets afslutning. Det betyder, at hvis din virksomhed følger kalenderåret som regnskabsår, er sidste dag for at indsende årsrapporten den 31. maj.
Hvis du ikke får indsendt årsrapporten inden denne frist, vil Erhvervsstyrelsen sende et brev med påkrav til virksomheden om at indsende årsrapporten. Når du modtager dette brev, har du 8 hverdage fra brevets datering til at få indsendt årsrapporten. Modtager Erhvervsstyrelsen ikke årsrapporten inden for de 8 hverdage, skal hvert medlem af virksomhedens øverste ledelse betale en afgift på 500 kr. for hver påbegyndte måned. Afgiften kan dog højst udgøre 3.000 kr.
Erhvervsstyrelsen har derudover også mulighed for at anmode skifteretten om at tvangsopløse kapitalselskaber (aktieselskaber og anpartsselskaber), hvis styrelsen ikke har modtaget årsrapporten rettidigt.
Årsrapportens indhold: Hvornår skal du vise selskabets balance, antal ansatte og omsætning?
Indholdet til årsrapporten afhænger af, hvilken regnskabsklasse virksomheden falder ind under. Virksomhedens regnskabsklasse afhænger af virksomhedens balancesum, nettoomsætning og antallet af ansatte.
En virksomhed er omfattet, når den i to på hinanden følgende regnskabsår ikke overskrider to af størrelserne nævnt i dette skema:
Fælles for alle regnskabsklasser er, at årsrapporten skal indeholde en resultatopgørelse og vise selskabets balance.Generelt stilles største krav til årsrapporten for virksomheder omfattet af regnskabsklasse D, end til virksomheder omfattet af regnskabsklasse A.
Herudover skal virksomheder i regnskabsklasse C og D, samt virksomheder i regnskabsklasse B der har haft væsentlige ændringer i aktiviteter og økonomiske forhold udarbejde en ledelsesberetning. Ledelsesberetningen skal beskrive virksomhedens aktiviteter og forhold, for at give læseren af årsrapporten en bedre forståelse for virksomheden. Kravene til hvor uddybende ledelsesberetningen skal være afhænger af hvilken regnskabsklasse virksomheden er i.
Revision af årsrapporten
Spørgsmålet om hvorvidt man kan indlevere årsrapporten selv, afhænger også af, hvilken regnskabsklasse din virksomhed tilhører.
Revision af årsrapporten indebærer, at selskabet får en revisor til at udtale sig om årsrapporten. Der er forskellige former for erklæringer, som en revisor kan afgive på en årsrapport, de forskellige erklæringer, har forskellige grader af sikkerhed for oplysningerne i årsrapporten.
Den mest sikre erklæring er ”revision”, herefter kommer ”udvidet gennemgang”, så ”review af regnskabet” og den mindst sikre form for erklæring er en ”erklæring om assistance”, da denne er helt uden sikkerhed for oplysningerne i årsrapporten.
For virksomheder i regnskabsklasse C og D skal årsrapporten revideres. For små virksomheder i regnskabsklasse B, skal der enten ske revision eller udvidet gennemgang, mens der for meget små og mikro virksomheder i regnskabsklasse B, eller virksomheder i regnskabsklasse A ikke har nogen revisionspligt.
For selskaber i regnskabsklasse B er det dog muligt at fravælge revision af årsrapporten, hvis selskabet to år i træk ikke har overskredet to af følgende tre størrelsesgrænser på balancetidspunktet:
- En balancesum på 4 mio. kr.
- En nettoomsætning på 8 mio. kr.
- Et gennemsnit heltidsbeskæftigede i løbet af regnskabsåret på 12.
Revision har til formål at sikre, at virksomhedens årsregnskab, herunder skatte- og afgiftsposter, er uden væsentlige fejl og mangler.
Revisor agerer som offentlighedens tillidsrepræsentant og bidrager til årsregnskaber af høj kvalitet og til gennemsigtighed og tillid til rigtigheden af informationerne i regnskabet - til gavn for investorer, interessenter, myndigheder og offentligheden generelt.
Der er 4 forskellige erklæringer, som varierer i sikkerhed samt det signal, du og din virksomhed ønsker at sende til omverdenen:
- Den første erklæring er assistance fra en godkendt revisor, hvor der gives en erklæring uden sikkerhed for oplysningerne i årsregnskabet.
- Den anden erklæring er review af regnskabet, som giver begrænset sikkerhed for oplysningerne i årsregnskabet.
- Den tredje erklæring er udvidet gennemgang, som også giver en begrænset sikkerhed for oplysningerne i årsregnskabet.
- Den fjerde og sidste erklæring er revision, som giver den højeste grad af sikkerhed for oplysningerne i årsregnskabet.
Skærpende kontrol med revision
En aftale mellem Socialdemokratiet, Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Nye Borgerlige og Alternativet vil medføre, at der kommer en skærpet kontrol med virksomheder og deres revisionspligt.
Efter aftalen er det et krav, at virksomheder i såkaldte risikobrancher, med en omsætning på mellem 5-8 mio. kr., skal have en revisorerklæring på årsregnskabet. Der er pt. identificeret 11 risikobrancher:
- Vejgodstransport
- Flytteforretninger
- Restauranter
- Pizzeriaer, grillbarer, isbarer mv.
- Event catering
- Anden restaurationsvirksomhed
- Caféer, værtshuse, diskoteker mv.
- Databehandling, webhosting og lign. serviceydelser
- Webportaler
- Engroshandel med personbiler, varebiler og minibusser
- Detailhandel med personbiler, varebiler og minibusser.
Denne aftale betyder desuden, at hvis din virksomhed har en balancesum på 50 mio. kr. eller derover, kan du fremover ikke fravælge revision, selvom virksomheden ikke overstiger to af de tre størrelsesgrænser som nævnt ovenfor.
De ændrede regler forventes at træde i kraft fra 1. januar 2022, idet bagvedliggende lovregulering forventes vedtaget her i efteråret.
Hvad er et oplysningsskema og kontrollerede transaktioner, hvornår skal det indberettes?
Oplysningsskema er det nye ord for selvangivelse, og det er her, at din årsopgørelse bliver opgjort.
Årsopgørelsen er den endelige udregning af dine skattepligtige indtægter, og bliver regnet ud på baggrund af dit oplysningsskema. Mange oplysninger kommer helt automatisk i dit oplysningsskema, men du har pligt til at tjekke efter, om der er tal, der skal ændres eller tilføjes. Du skal især være opmærksom på befordringsfradrag og udgifter til småfornødenheder, da det er noget, du selv skal indtaste i oplysningsskemaet.
Indberetning af oplysningsskemaet skal som udgangspunkt ske seks måneder efter indkomstårets udløb. Det betyder, at hvis din virksomhed følger kalenderåret, er fristen den 30. juni. Hvis virksomheden derimod ikke følger kalenderåret, men har et forskudt regnskabsår, kan fristen være kortere end seks måneder, da den absolutte sidste dag for at indsende oplysningsskema er den 1. september efter indkomstårets afslutning.
Får du ikke indsendt oplysningsskemaet til tiden, bliver du pålagt et skattetillæg på 200 kr. for hver dag, som fristen overskrides. Dette tillæg kan dog højst blive 5.000 kr.
Sammen med oplysningsskemaet, skal nogle aktionærer som alene er sammen med nærtstående, have den bestemmende indflydelse over et eller flere selskaber, indsende et skema, som beskriver de kontrollerede transaktioner mellem dem og selskabet. Det er alle transaktioner såsom køb/salg mellem aktionærer og selskaber, mellemregning for udlæg osv.
Kontakt os
Har du fortsat spørgsmål til årsrapporten og oplysningsskemaet, eller sidder du inde med skattefaglige problemstillinger, er du velkommen til at kontakte mig, Martin W. B. Kristensen, Manager i BDO’s skatteafdeling, på platformen.
