Startupcentral.dk præsenterer professionel bestyrelse

Blue Header

9. FEBRUAR 2022 | STARTUP CENTRAL

Året 2021 har været godt for Startup Central, de har bl.a. investeret i udviklingen af platformen. En ny investering har betydet en forøgelse af antallet af medarbejdere og nye kompetencer, som skal være med til en yderligere vækst for virksomheden, gennem udbygning og nyt indhold for medlemmer.

Startup Central skal nu udvikle sig endnu mere. Derfor sammensættes en professionel bestyrelse.

Anders Fogh, CEO og founder af Startup Central fortæller om bestyrelsen:

”Jeg er stolt over at kunne byde bestyrelsen velkommen. Startup Central er på en vækstrejse og har store ambitioner. Med bestyrelsen klargør vi os til at blive governance parate, som om vi var et A/S. Vi sætter nu en retning, som gør os til en national og international storspiller som digital platform og netværk for iværksættere.”

Vores nye investor, Bjergegaard & Co. siger: ”Teamet har skabt et godt udgangspunkt for, at virksomheden kan vokse markant i størrelse og indflydelse. Det kræver, at man får alle perspektiver vendt, derfor sættes en professionel bestyrelse med relevante og stærke kompetencer.”

Ny bestyrelse

Bestyrelsen består af:

Karsten Koed, investor og tiltrådt som bestyrelsesformand i Startup Central. Tidligere reklamebureauejer: GORMagency samt IT-ejer: IT Kartellet, startede karrieren i AP Møller.

Morten Pedersen, CIO / it-direktør, techiværksætter igennem 18 år med baggrund inden for softwareudvikling, produktudvikling og ledelse.

Jesper Poulsen, civilingeniør (ledelse og strategi), HD i afsætningsøkonomi og regnskab/økonomistyring, senior contract manager ved Orsted og 30 års ledelseserfaring med supply chain management.

Fonden Bjergegaard & Co. er indtrådt som investor og bestyrelsesmedlem i Startup Central. Bjergegaard & Co. ejes og drives af brødrene Anders og Martin Bjergegaard, som bl.a. står bag succeserne: Godt Smil og Rainmaking.

Anette Nørgaard, baggrund som udvikler og meget teknisk erfaring. Iværksætter igennem 12 år og været med til at starte startup-økosystemet i Danmark og Norden.

”Lysten til at give tilbage, har gjort at jeg takker ja som bestyrelsesmedlem. Startups er ikke kun hobbyprojekter, de bliver verdensopspændende virksomheder. Derfor er det vigtigt, at platforme som hjælper disse startups, professionaliseres.” – Anette Nørgaard.

Bestyrelsesformand Karsten Koed fortæller:

”Teamet har gennemført en effektiv og hurtig vækstrejse, som gør det muligt at videreudvikle Startup Central med fokus på iværksætternes behov, ønsker og visioner. Vi vil i den nye bestyrelse have fokus på værdiskabelse og relevans for iværksætterne. Jeg forventer raketfart i fremtiden.”

Startup Central.dk 

Startup Central.dk er en digital netværksplatform for selvstændige og iværksættere.

Stiftet af Anders Fogh i 2018 og hjælper iværksættere med at udleve deres drøm.

Startup Central.dk tilbyder et fundament af forretningsudviklingsværktøjer, 1:1 sparring med over 70 erfarne erhvervscoaches inden for bl.a. jura og økonomi. Yderligere er der samarbejde med og besparelser på bl.a. forsikring, brændstofkort og andre vigtige områder for at drive og vækste ens forretning.

Startup Central er en NaaS virksomhed (Network as a Service), det betyder at der er et aktivt community af ligesindede iværksættere, der diskuterer deres forretning og erhverv.

Modtag uvurderlige nyheder og viden

Få de seneste nyheder fra Startup Central og hold dig opdateret på, hvad der sker i iværksættermiljøet.