Anders Fogh

Dette indlæg er henvendt til dig, som gerne vil have mere kontrol over din virksomhed eller måske bare mangler det sidst skub, for at gå fra tanke til handling.

Jeg vil fra start understrege, at bare fordi du er, eller vil være, iværksætter så betyder det ikke du skal være arbejdsnarkoman. Det er en forkert stigmatisering, at iværksætter lever af kaffe/energidrik og er i konstant søvnunderskud.

Som alt andet handler iværksætteri om at finde en rolle, som passer dig. I tilfælde af at du har startet egen virksomhed, har du blot langt større frihed og derfor også styring på din egen iværksætterrejse. Det kan være svært at tage styringen, men det handler basalt set om, at være tilpasningsdygtig og samtidig kunne sige ja og nej, alt efter din situation. Du er fx ikke pålagt at tage kunder ind, som du evt. ikke har tid til, eller ikke føler passer til den profil du gerne vil arbejde med.

At styre din forretning handler i lige så høj grad om at styrke dig selv. Der er mange måder at styrke din personlige profil på, en af dem er igennem podcast og YouTube-videoer. I nogle tilfælde kan disse medier skubbe dig i den rigtige retning – jeg har selv haft stor glæde af bl.a. Iværksætterhistorie fra Esben Østerby, Ledelse gennemtænkt fra Jakob Linneberg på podcast og Gary Vee på YouTube. Derudover vil jeg selvfølgelig også anbefale vores egen YouTube-kanal – Startup Central.   

Et af de områder, som er essentielt for styringen af din virksomhed, er det økonomiske aspekt. Det er en af grundene til at vi har forhandlet os frem til en tilbudspris, på billy’s regnskabsprogram. Det giver dig mulighed for at holde overblikket, når det fx handler om dine ud- og indgående fakturaer. Det er altid en udfordring at få hentet pengene ind i starten, men selvfølgeligt en nødvendighed, for at du kan betale dine regninger.

Det er enormt vigtigt at du kender dine egne styrker, når du driver forretning, men i lige så høj grad at du er klar over hvilke begrænsninger du har. Spørgsmålet er i den sammenhæng, hvordan du bliver bekendt med dine begrænsninger – svaret, er langt hen ad vejen: kast dig ud i det. Du tror måske du kan lave din egen hjemmeside – prøv for pokker, måske du kan. Kan du ikke så må du finde en der kan og i det tilfælde har vi selvfølgeligt en partner til rådighed.

Det vigtigste er blot at du kommer frem til den erkendelse, at du ikke ved alt og den erkendelse vil bestemt styrke dig til at søge den hjælp du behøver. Vi har, hos Startup Central, over 50 erhvervscoaches du kan gøre brug af og spørge specifikt ind til din problemstilling – baseret på deres erfaringer. Desuden har vi et eksklusivt netværk på Facebook under opbygning (Startup Lounge), hvor du ligeledes har mulighed for at få den nødvendige hjælp. Det er ekstremt vigtigt, at vi hjælper hinanden på kryds og tværs – Jeg vil derfor anbefale dig, at melde dig ind her.

En af de områder, hvor du oftest bliver nødt til at erkende dine begrænsninger, er alt der omhandler jura. Medmindre du er juridisk uddannet eller har erfaring med området, må du aldrig kaste dig ud i at gennemgå disse processer selv. Det er en af de ting du bliver nødt til at betale dig fra. Det kan få fatale konsekvenser for din virksomhed, hvis du ikke har styr på din jura og vi ser desværre flere som ender med at tabe penge på dette punkt bl.a. fordi deres kontrakter ikke er skudsikre og kunderne derfor kan løbe fra regningen. Vi har derfor indgået et samarbejde med juridisk partner – LegalUp. Derudover er der flere af vores coaches, som har ekspertise indenfor det juridiske og kan hjælpe dig med mange af de ting du møder. Jeg vil ydermere anbefale dig at gøre brug af nogle af de 80 juridiske dokumenter, som vi tilbyder.  

Hvis du har blod på tanden efter at starte op som selvstændig, eller blot mangler en guideline i dit nuværende projekt, vil jeg anbefale dig at læse blogindlægget: ”skabelon til opstart af din virksomhed”: https://www.startupcentral.dk/archive/skabelon-til-opstart-af-din-virksomhed/

Dette indlæg vil give dig et overblik over hvad du bør, skal og kan gøre, når du starter din virksomhed. Vi driver landets største fordelsklub for iværksættere og vi oplever mange der har sine skrubler, inden de skal springe ud som iværksætter.

Skrevet af stifter og CEO af Startup Central ApS

Anders Fogh

 

Kontakt mig endelig via – Linkedin, Twitter, facebook og instagram

Mail: info@startupcentral.dk

Telefon 2613396